Smuk og stemningsfuld fremtidskoncert

Hauschka, Sankt Lukas Kirke, Aarhus

Smuk og stemningsfuld fremtidskoncert

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Det rytmiske musikprogram til årets Aarhus Festuge er ærlig talt temmelig tyndt, men enkelte lyspunkter er der dog. Ikke mindst Rum, Der Forkynder, en koncertrække med elektronisk musik i tre af byens kirker. Årets tredje og sidste arrangement byder på den tyske pianist, komponist og programmør Volker Bertelmann, bedre kendt som Hauschka, der spiller i Skt. Lukas Kirke på Frederiksbjerg.

Hauschka er kendt for at spille en blanding af klassisk og elektronisk musik og for sin brug af præpareret klaver, altså et klaver, hvor der – i traditionen fra John Cage – er fastgjort objekter på eller mellem klaverets strenge, dæmpere og hammere for at frembringe nye toner og lyde. Han har udgivet 18 album og ep’er siden debuten i 2004 samt flere filmsoundtracks. Denne aften er fokus på hans seneste album, dette års ”What If”, som han fortæller er refleksioner over, hvordan hans børn vil leve om 30 år. Måske bor de på Mars, fordi Jorden til den tid er overbefolket. Han nævner ikke noget om klimaforandringer, men det har han nok også i tankerne, da numrene på albummet har titler som ”I Can’t Find Water”, ”Nature Fights Back” og ”Trees Only Exist in Books”. Musikken er dog helt igennem instrumental, så sangtitlerne er kun stemningsskabere, og i øvrigt siger Hauschka, at han – trods alt – er optimist.

Hauschka lægger afdæmpet ud med minimalistisk spil på flygelet, men gradvis udvider musikken sig med lidt mere ekspressiv behandling af de præparerede tangenter, der til tider lyder som en synthesizer. Frem spirer også elektroniske beats og ditto bas, og noget af bassen lader også til at være resultatet af elektronisk efterbehandling af spil på de præparerede tangenter. Det er melodisk, melankolsk og meget stemningsfuldt, og det bliver endnu smukkere med de abstrakte animationer, der viser sig på storskærmen i det meget sparsomt oplyste kirkerum – heldigvis er det blevet mørkt udenfor. På et tidspunkt ligner de mange små prikker nogle gardiner, der blafrer i vinden, andre gange vanddråber, andre gange igen en skov i stormvejr, og især sidstnævnte giver god mening i forhold til musikkens tematik.

Oven i det hele er udvalgte numre akkompagneret af såkaldte pianolaer, selvspillende klaverer. Et sjovt alternativ til mange musikeres brug af backtrack og måske en kommentar til samme. Sangene glider langsomt over i hinanden, og de fleste bygger gradvist op til et forholdsvist hårdtpumpet klimaks, inden de klinger langsomt ud igen. Nogle numre har dog et hårdtpumpet beat kørende hele vejen igennem, og det er lige før, man får lyst til at rejse sig og danse med.

Da koncerten lakker mod enden med en mere afdæmpet komposition, begynder Hauschka at pille fremmedlegemerne af klaveret én efter én og kyle dem ned på gulvet, så de også fungerer som engangs-percussion-instrumenter. Hvad der præcist er tale om, er svært at se for publikum, men da koncerten er færdig, kan man gå op og tage objekterne – og hele Hauschkas instrumentpark – i øjensyn. Det drejer sig blandt andet om en tamburin, en taperulle og nogle gummibolde samt en iPad (sidstnævnte blev ikke kastet på gulvet). En spændende, smuk og anderledes koncert er forbi – hvis dette er lyden af fremtiden, behøver vi vist ikke at frygte noget.

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA