Mere ”work in progress” end færdige kompositioner

Minh Le Shingara og Stine Hjelm Jacobsen, Radar, Aarhus

Mere ”work in progress” end færdige kompositioner

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Siden 2011 har Aarhus Festuge været vært for den såkaldte DPA-stafet, sangskriverorganisationen DPA’s (Danske Populær Autorer) stafet, hvor en ny kunstner hvert år skal skrive og uropføre ny musik i festugen. Sidste år var det Sys Bjerre, der fremførte en række salmer, og i år er det den elektroniske musiker Minh Le Shingara i samarbejde med Stine Hjelm Jacobsen, kendt som sangerinde i Electric Lady Lab og hedengangne Nu. Minh Le Shingara vandt Karrierekanonen i 2010 som medlem af nu hedengangne Ignug og er i dag en tredjedel af elektrorockgruppen ThrKngs,

Minh Le Shingara og Stine Hjelm Jacobsen har lovet en kombination af futurisme, trance og electronica og har medbragt en tredje musiker, Phong Lê, og et større arsenal af keyboards, effektmaskiner, samplere og computere. Koncerten bliver afviklet næsten helt i mørke med blot en række lamper på bagscenen, der koncerten igennem blinker i forskellige smukke mønstre. Musikken starter meget stille og minimalistisk, men udvikler sig gradvist med langsomme beats, enkle, nærmest fanfare-lignende temaer på keyboard og senere et højere tempo og mere hårdtpumpede beats. Musikken er næsten udelukkende instrumental, og selvom Stine Hjelm Jacobsen er kendt som en udmærket sangerinde, nøjes hun her med enten at stønne ind i mikrofonen eller hengive sig til elektronisk forvrænget recitation, i første omgang alene, mod slutningen af koncerten i kor med de to andre musikere.

Sangene glider gradvist over i hinanden, og efter et kvarters tid begynder et demonstrativt langt og langsomt, slæbende nummer, som med sine monotone beats fremstår som noget af en dødbider. Senere giver en noget mere vellykket, elektro-funky komposition associationer til Daft Punk, men det iørefaldende keyboardtema i sidste sang minder ikke så lidt om The Cures ditto på ”The Walk”.

Der er stemningsfulde elementer undervejs, ikke mindst sættets næstsidste nummer – koncertens mest lavmælte – men overordnet er musikken for minimalistisk og ensformig til min smag. I forhold til de to andre elektroniske koncerter, jeg har overværet denne festuge – mandag Kenton Slash Demon i Langenæskirken og tirsdag Hauschka i Sankt Lukas Kirke – er denne aften noget mindre overbevisende og har mere karakter af ”work in progress” end færdige kompositioner. Men flot lysshow og respekt for forsøget – og så bliver det spændende at se, hvad DPA-stafetten resulterer i næste år.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA