Ringo Starr
Give More Love

Onkel Ringo: Gamle formler på gamle flasker

GAFFA

CD / Universal
Udgivelse D. 30.11.-0001
Anmeldt af
Henrik Friis

Nyt udspil fra 77-årige Ringo Starr, som holder sig til den formel, der har præget de sidste mange år af karrieren: Han hidkalder en masse venner fra rockens old guard og bruger dem som sparring til at producere Ringos helt særegne udtryk. For uanset om det er pop, country, reggae, up-tempo-rock eller ballader, bliver alt på sin helt egen måde til ”hygge-onkel-Ringo”, når resultatet er færdigt.
Han siger selv, at han ikke har tid til hårde opgaver længere, og selv om han gerne udtrykker, at verden er af lave (Laughable), vil han heller ikke være fór politisk (vi ved alligevel godt, hvem synderne er). I stedet prædiker han mere peace and love og håber, vi andre hænger på for en stund.

Bedst er åbningsrockeren We're on the Road Again med Sir Paul på bas og skrig, og Shake it Up, hvor man aner The Carverns rock i en fjern fortid.

Ellers er charmen mere holdbar end musikken – og især bonus-numrene, hvor han gør fordums mere kantede versioner af Don’t Pass Me By, Photograph og You Can’t Fight Ligtning hygge-grå, er undværlige.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA