Code Elektro: Triads

Code Elektro
Triads

Dansk synthwave i international klasse

GAFFA

Album / Iceberg Records
Udgivelse D. 29.09.2017
Anmeldt af
Ras Bolding

Code Elektro aka danske Martin Ahm er klar med nyt album, Triads, der bl.a. er inspireret af det orientalske forbrydersyndikat af samme navn. Og måske, hvem ved, også den legendariske svenske crackergruppe Triad; sikkert er det i hvert fald, at albummet bl.a. byder på et par Commodore 64-fortolkninger undervejs. Men mere herom senere.
 
Musikken på Triads er elektronisk og instrumental og tager udgangspunkt i den bølge – undskyld ordspillet – der går under betegnelsen synthwave, en genre, der hylder inspiration fra halvfjerdsernes og firsernes kosmiske navne som Tangerine Dream, Vangelis, Jean Michel Jarre, samme årtiers horror-soundtracks, det være sig f. eks. John Carpenter og Goblin, samt musik til computerspil, nye som gamle. Nogle af de mere kendte eksempler på synthwave er sådan noget som Survives soundtrack til Stranger Things eller Daft Punks soundtrack til Tron Legacy.
 
Et andet træk ved synthwave er spor af nyere tids electro, techno, house, ikke mindst i forhold til ofte ret knivskarp produktion, noget som Code Elektro også i høj grad dyrker og dyrker godt; dette er velsagtens hans bedst producerede album hidtil, og teknisk er han fuldt på højde med de udenlandske navne.
 
Triads trækker, udover de oplagte synthwave-elementer, også på orientalske ingredienser, nogle gange lidt i stil med Vangelis' Blade Runner-soundtrack, som på åbningsnummeret Rise of the Triads og den efterfølgende Shinobi, der tilmed byder på industrialguitar. Og i høj grad også, hvad angår de to Commodore 64-fortolkninger, der optræder undervejs, nemlig The Last Ninja af Ben Daglish og International Karate af Rob Hubbard, begge legendariske computerspilsoundtracks, der i dén grad dyrker fascinationen af Japan, ja, temaet til International Karate er direkte afledt af Ryuichi Sakamotos Forbidden Colours.
 
Nogle numre rammer måske mere plet end andre, men albummet fungerer bestemt som helhed. Jeg tipper til fem stjerner, ikke mindst pga. gennemført produktion, der måler sig med de udenlandske synthwave-navne.

Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA