Gangway vender tilbage med spektakulært comeback

Gangway, DR Koncerthuset, København (turnéstart)

Gangway vender tilbage med spektakulært comeback

Anmeldt af Christian Voldborg Andersen | GAFFA

Efter 20 års pause er det legendariske danske indiepop-band Gangway tilbage i mesterlig storform. Gangway, der i dag består af forsanger Allan Jensen, guitarist Henrik Balling og guitarist og keyboardspiller Torben Johansen, var et af de første danske bands, som lod sig inspirere af den engelske indiepop- og rockmusikscene i 1980’erne.

Inspirationen bag Gangways melodisk iørefaldende og intellektuelt stimulerende popmusik kom primært fra grupper som The Smiths, The Cure, Pet Shop Boys og The Jam, men Gangways sangskrivning og vokalarbejde trak også på nogle af 1960’ernes mest avancerede popgrupper som The Beatles, The Zombies og The Kinks.

Musikalsk kunne Gangway måle sig med de førende engelske bands fra deres samtid, men desværre fik bandet aldrig det internationale gennembrud, som de var blev spået. Efter bandet gik i opløsning i 1998 har Allan Jensen arbejdet som folkeskolelærer, Henrik Balling har arbejdet som producer for blandt andre Peter Sommer og lavet musik til satireprogrammet Rytteriet, og Torben Johansen har arbejdet i musikbranchen.

Nu er Gangway omsider blevet gendannet. Fredag aften spillede de en udsolgt comeback-koncert i DR Koncerthuset med assistance fra René Thalund (Nephew) på keyboard, Carl-Erik Riestra Rasmussen (Marie Key, eks-Ginger Ninja med flere) på bas og Janus Nevel Ringsted (eks-Spleen United med flere) på trommer.

Magien er der stadig

Gangway indledte deres første comeback-koncert med det ærkeengelske nummer Sitting in the Park fra albummet af samme navn fra 1986. Alle bekymringer om, hvorvidt Gangway kunne genskabe magien og leve op til til deres ikoniske arv, blev hurtigt manet til jorden. Forsanger Allan Jensen, der altid har haft en af de mest mest overbevisende engelske accenter i dansk musik, lød energisk og vital, da han sang det første nummer. Publikum kvitterede straks med stor jubel og klapsalver. Det tegnede allerede til at blive en storslået musikalsk aften.

Efterfølgende dykkede Gangway dybere ned i deres bagkatalog med numrene Boys in the River og Yellow fra debutalbummet The Twist fra 1984. Deres sans for gode melodier og skæve hooks blev leveret på en selvsikker og overbevisende måde. Selvom bandet er blevet fysisk ældre at se på, har de bevaret og forfinet deres musikalske håndværk og udtryk.

Humoristiske sangtekster

Samspillet mellem keyboards og Johnny Marr-klingende guitarspil prægede det melankolske nummer This Can’t Be Love, mens nummeret Go Go Go illustrerede Gangways mere synthpoppede dimensioner. Sidstnævnte sang gav associationer til Pet Shop Boys og New Order. Med det dansevenlige Biology og det mere melankolske Violence, Easter and Christmas blev publikum også mindet om Gangways evne til at skrive humoristiske sangtekster.

Gangway vendte tilbage til deres ærkeengelske lyd med det The Beatles-agtige nummer The Party Is Over, som Paul McCartney burde være misundelig over, at han ikke har skrevet. Senere leverede Gangway deres klassiske ørehænger Come Back as a Dog, som fik publikum til at juble af begejstring.

Derefter fik vi det næsten nye Don’t Want to Go Home fra Henrik Ballings gruppe The Quiet Boy. Nummeret lød som et klassisk Gangway-nummer med et moderne islæt. Det bliver spændende at høre deres helt nye kompositioner i den nærmeste fremtid.

Imponerende vokal- og korarbejde

Aftenens musikalske højdepunkt var uden tvivl bandets tidløse evergreen My Girl and Me, som var engelsksproget popkunst i topklasse. Endnu en gang måtte man som koncertgænger bøje sig i respekt for Allan Jensens imponerende vokalarbejde, men Gangway fortjener også en særlig ros for deres komplekse korarbejde, som var på et internationalt højt niveau. Man kunne tydeligt høre, at Gangway har øvet sig grundigt på at spille de gamle sange. Deres hårde arbejde bar frugt.

Gangway takkede af for aftenens koncert, men de vendte hurtigt tilbage til scenen med de svimlende popsange Mountain Song og Didn’t I Make You Laugh fra albummet Happy Ever After fra 1992. Bandet forlod scenen, men de vendte atter tilbage for at afslutte koncerten med det elegante The Loneliest Being fra deres debutalbum. Koncerten sluttede dér, hvor det hele begyndte.

Med deres triumferende comeback-koncert har Gangway fuldendt cirklen, og de er vendt tilbage til det, som de er bedst til: Engelsksproget popmusik med uimodståelige melodier og humoristiske tekster. Gendannelsen af Gangway kan forhåbentlig medføre, at de får en ny chance for at blive anerkendt som et af Danmarks mest sofistikerede popgrupper.

Gangway er tilbage i storform. Nu bliver det spændende at høre det nye album.

 

Sætliste:

Sitting in the Park

Boys in the River

Yellow

This Can’t Be Love

Go Go Go

Biology

Violence, Easter and Christmas

The Party is Over

Thermometer Song

Out on the Rebound from Love

Medley (Nothing's the Matter, Sisters in Legs, Believe in Me)

Come Back as a Dog

Don’t Want to Go Home

Never Say Goodbye

Going Away

My Girl and Me

Ekstra:

Mountain Song

Didn’t I Make You Laugh

The Loneliest Being


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA