Britisk multitalent leverede lige dele tricks and treats

Mura Masa, Store Vega, København

Britisk multitalent leverede lige dele tricks and treats

Anmeldt af Cillian Murphy | GAFFA

Arkivfoto

Det er mindre end halvandet år siden, at 21-årige Mura Masa, med det borgerlige navn Alex Crossan, satte ild til Roskilde Festivals Pavillon-scene, med sit stilsilkre og samtidig spidsfindige elektroniske lydbillede. Sidenhen har Crossan gæstet Lille Vega i november ’16 og Distortion Ø i år, før det tirsdag aften var blevet tur til at komme forbi Store Vega i hjertet af oktober-kølige Vesterbro. For første gang med et fuldlængde album i ryggen – sommerens selvbetitlede debutalbum.

Det kan muligvis tilskrives de mange besøg fra det unge multitalent, at Vegas famøse balkoner var lukkede, og at salen max kunne betragtes som tre-fjerdedele fuld. Det, i tillæg til bookingen af et andet stort navn – Bryson Tiller til Tap1 – som kæmpede om de mange københavnske millennials gunst denne Halloween. Ikke de to bedst koordinerede bookings i år, især ikke når man tager begge kunstneres relativt hyppige besøgsfrekvens her i Dannevang i betragtning. Men nok nu om det – de af os, der var kommet på Vega i aften, var kommet for at danse til britens asiatisk inspirerede elektroniske fusionsmusik.

På Refshaleøen i maj satte Crossan fra start gevaldige stikflammer under publikum med det A$AP Rocky-featurede megahit Love$ick som åbningsnummer til det tredjedagspåvirkede Distortion-crowd. Til aften virkede det undertiden mere tydeligt, at Mura Masa var sin rolle som headlinende artist bevidst, og vi fik derfor den mere tilbagetrukne, men velvalgte Messy Love at åbne ballet på. Her fik vi for første gang smag for den flamboyante musikers evner udi både sang, drumpads og guitar, førend showets sangerinde (det kunne meget vel være den evigt collab’ende Bonzai, men dette var ikke muligt at få bekræftet) trådte frem i spotlightet og overtog med den rappede og ligefremme Nuggets, der for første gang fik salen med på sit catchy og up-tempo hook. ”I got, I got nuggets. I got, I got, I got nuggets”.

Lyden var på det niveau, der forventes fra Vega, mens undertegnede især bed mærke i, hvor organiseret og gennemført hele lysopsætningen var i Musikkens Hus, kontra på en improviseret containerscene bag de gamle B&W-haller til Distortion. At lys og lyd gik op i en højere enhed fik måske lov at kompensere for aftenens hovedperson, som gradvist faldt længere og længere i baggrunden, mens aftenens dygtige sangerinde stille og roligt overtog. Fra tid til anden kunne man ligefrem komme i tvivl om, hvem der egentlig stod øverst på plakaten, men det var ingenlunde, fordi Crossan blot satte et beat på og kiggede – der blev konstant spillet på pads og midi steeldrums, mens vi lejlighedsvis fik sangevner og guitarevner at høre fra baggrunden.

Alt dette mens vores kvindelige bekendtskab på scenen overtog 1 Nights fortrinlige popvokaler, efterfulgt af den AutoTune-trappede Desiigner-banger All Around The World, som især virkede en smule forceret i fraværet af de kodeintunge adlib-bårne vers, som Panda-rapperen har gjort til sin signatur. På samme måde kunne man have ønsket sig, at Love$ick havde fået lov at køre med A$AP Rockys genkendelige og overlegne stemmeføring på playback.

Det kan godt være svært at finde den rette dynamik frem i en koncert, der i høj grad skal bæres frem af en musiker bag et statisk setup, hvis denne fremstår introvert og ikke ynder at interagere meget med crowden og overlader showet til en anden, end folk er kommet for at se. Derfor var det befriende at se Crossans uovertrufne talent for at integrere klokker, fløjter og distortede synths på passagen med instrumentalnumrene Hell og Lotus Eater fra Soundtrack to a Death, hvor folk fik lov til at skiftevis hoppe og nikke med nakken. Ligeledes skal der lyde stor ros for en stabil afslutning, som talte en excellent eksekveret What If I Go, føromtalte Love$ick, det Damon Albarn-gæstede Blu samt gennembrudshittet Firefly, i kronologisk rækkefølge. Det blev aldrig en febervarm kærlighedssyge, men alligevel traskede de fleste af os overvejende tilfredse ud i kulden oven på de 70 minutter, vi fik i selskab med et af Storbritanniens hotteste navne lige nu.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA