Run The Jewels sønderbombede København og stjal kronjuvelerne

Run The Jewels, Tap1, København

Run The Jewels sønderbombede København og stjal kronjuvelerne

Anmeldt af Peter T. Aagaard | GAFFA

De står op ad hinandens ryg, som man ser i actionfilm, når de to helte er omringet af fjender og ikke ser nogen anden udvej end at skyde løs til magasinerne er tomme. Blot har Killer Mike og El-P ikke pistoler, men mikrofoner, hvorfra rimene bliver plaffet af som patroner, og rimene flyver som kugler ud mod publikum, der taknemmeligt lader sig meje ned og rive med. Run The Jewels leverer den bedste times livehiphop i verden. 

Før vi kommer så langt, skal koncerten naturligvis skydes i gang. Det foregår i Tap1, der er flyttet fra Carlsberggrunden til Kløvermarken på Amager. Run The Jewels-fans af alle afskygninger og nationaliteter er valfartet herud, og der spørges om vej på et væld af sprog. Alligevel er den tidligere spritfabrik kun på 50% af kapaciteten, da opvarmeren Danny Brown, den spøgefulde hofnar fra Detroit, forsøger at piske en stemning op. Heldigvis er det en dedikeret skare, der er taget til torsdagskoncert så stedet føles mere halvt fyldt end halvt tomt. Da tonerne af Queens “We Are the Champions” gjalder gennem salen, tyder jubelråbet også på, at hvis aftenen mangler stemning, er det i al fald ikke publikums skyld. 

Sønderbombning af Danmark 

Killer Mike og El-P entrerer scenen som hjemvendende sejrherrrer. Deres historie i Danmark er lang. El-P er kommet her siden halvfemserne, dengang som del af backpacker-heltene Company Flow, og rygtet siger, at de første gang stod på scenen sammen, da de begge var booket til Roskilde Festival i sommeren 2013. Herefter har de sønderbombet både Pumpehuset, Vega og sågar NorthSide Festival, og nu er det Tap1 de truer med at brænde ned til jorden. De kunne have stjålet kronjuvelerne, og vi ville stadig juble.

De lægger ud med tre af de stærkeste numre fra det nyeste album, Run The Jewels 3, nemlig "Talk to Me”, “Legend Has It” og “Call Ticketron”. De rå produktioner, hvor dyb bas og hæsblæsende trommeprogrammeringer danner bunden for rappen, der bouncer ovenpå er voldsomt medrivende. I forhold til, at det dybest set bare er en fabrikshal med flisegulv er lyden overraskende god, og rimene står dejlig skarpt, modsat den mudrede lyd de led under på Roskilde.

El-P forklarer, at en skudsalve fede numre er den måde man siger goddag på, hvor han kommer fra. Han har fået en slags Zack Garifalakis-aura med årene med en tør galgenhumor. Herefter fortæller Killer Mike, at han har nydt både at cykle en tur, ryge weed og indspille musik med When The Saints Go Machine i Danmark. Den gigantiske rapper gør det med en overvældende charme, og når vi nu er sådan et dejligt land, fortjener vi også en dejlig aften mener han, før de blæser ud i “Blockbuster Night Part 1” fra andet album. 

Knyttet næve og et pistolhåndtegn

“Oh My Darling Don't Cry”, “Stay Gold” og “Don't Get Captured” lyder lige præcis så hårde, som de skal. Mellem numrene kridter El-P banen op og fortæller, at vi skal have det sjovt, gå amok og afslutter med hvad der virker som en kommentar til #metoo-bevælgelsen: “If you didn’t come with the person standing next to you, keep your hands to your motherfucking self!” Det er imponerende, at gruppen på en gang formår at være så hård og alligevel så politisk korrekt. Deres navn kommer trods alt fra fænomenet, hvor hiphoppere fik frastjålet deres guldkæder til hiphopkoncerter i firserne, og når publikum vil vise deres anerkendelse, sker det med en knyttet næve og et pistolhåndtegn.

Alligevel ved vi godt, at Run The Jewels kæmper for det gode mod de onde, og på "Nobody Speak”, de har lavet med DJ Shadow, får den siddende præsident grænseoverskridende tørt på Get running, start pumping your bunions / I'm coming, I'm the dumbest / who flamethrow your function to Funyuns / Flame your crew quicker than Trump fucks his youngest”. 

Shadows samplebaserede produktion adskiller sig markant fra resten af Run The Jewels lyd, så meget at det næsten virker som en pause fra deres audioangreb på os med trommer, bas og skrigende scratchlyde fra DJ Trackstar. Det er imponerende, så stilsikkert El-P formår at skabe deres univers, så alle komponenter går op i en højere enhed. Duoens bromance vokser sig blot større og større, og da de ender med ryggen mod hinanden til de afsluttende numre “2100” og “Down” efterlader de sig en sveddryppende sal. 

Fra Run-DMC til Run The Jewels 

Skal man pege på, hvad det er der fungerer så godt for Run The Jewels, må det være blandingen af den meget nutidige energi, hvor tempo og stemning kan minde om det, vi finder i trapmusik blandet med en voksen autoritet, hvor man mærker, at duoen trækker på årtiers erfaring. Det er samme fornemmelse jeg kan have, når jeg er til en koncert med Malk De Koijn, der også formår at tage deres hiphopudtryk og brede det ud til et større publikum. Og så er der altså noget over musikken, hvor de dyrker den elektroniske lyd, som var det rock’n’roll. Ligesiden Run-DMC viste at en trommemaskine kan være lige så hård som en trommeslager, har hiphoppen haft et iboende rock-potentiale. Ligesom Run-DMC er Run The Jewels dybest set også bare to rappere og en dj, der formår at underholde uden at blive pakket ind i de håbløse backingbands, en del hiphopkunstnere vælger at troppe op med. 

Efter en solid, komprimeret time afsluttes med ekstranummeret “Angel Duster”, og vi må sande, at angrebet er overstået. Run The Jewels har skåret deres udtryk ind til benet, og det er, som om de kun bliver skarpere og bedre. Jeg ville under andre omstændigheder sige, at showet var for kort i forhold til, hvad man kan forvente, og den halvfuldetomme sal har givetvis gjort koncerten mindre levende bagtil. Man kunne også pege på andre numre fra bagkataloget, solonumre de tidligere har spillet, eller hvad med det nye samarbejde med Static Selectah, der udkom samme dag? 

Den kritik preller af, når aftenens koncert står tilbage som en vild, voldsom og uendeligt underholdende kugle af energi, der ramte publikum lige i panden, så skudsalver blev til klapsalver.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA