Fever Ray: Plunge

Fever Ray
Plunge

Karin Dreijer er tilbage

GAFFA

Album / Rabid Records
Udgivelse D. 27.10.2017
Anmeldt af
Ras Bolding

Man kan ikke ligefrem beskylde svenske Fever Ray aka Karin Dreijer for metervareproduktion – hendes debut som soloartist stammer fra 2009, så otte år blev det til inden en toer. Det hører så naturligvis med til billedet, at Dreijer i den periode også har været aktiv sammen med bror Dreijer i The Knife, et projekt, som til gengæld har befundet sig i en form for dvale i nogle år nu, men når der så endelig sker noget, så går det tilsyneladende stærkt. Først en teaservideo, så en single med musikvideo og så udsendes fuldlængdealbum – med andre ord, Fever Ray er tilbage.

Eller er hun? Efter et par gennemlytninger er det måske mere fristende at sige, at The Knife er tilbage, for lydbilledet på Plunge er på mange måder ofte tættere på det, man forbinder med The Knife end på Fever Rays første album, dvs. her er mere fokus på rytmisk materiale, tempo og plasticvredne synthesizere og sequencermotiver end på den knugende tyste og meget atmosfæriske stemning, der kendetegnede Fever Ray tilbage i 2009. Således ville den iørefaldende og vellykkede førstesingle, To The Moon And Back, ret problemfrit kunne snige sig ind et sted på The Knifes Silent Shout, mens andre numre ikke ville falde udenfor stilmæssigt på Shaking the Habitual. Og hvad skal man så mene om det?

Personligt har jeg det helt fint med, at Dreijer ikke forsøger at genskabe sit debutalbum, måske ikke mindst set i lyset af at der er gået otte år, og hvis hun lyder som The Knife flere steder, så er det jo egentlig ikke overraskende – hun har trods alt altid været den ene halvdel af det projekt. Og man kan – med rette – påpege, at hun netop gør noget, hun er god til, hvilket man fornemmer hele albummet igennem. Lyd og produktion er gennemført og på alle måder meget Dreiersk, naturligvis ikke mindst de effektbehandlede vokaler, der fungerer lige så godt som altid, et sted mellem rumvæsen og svensk svartelver.

Samtidig kan man også tillade sig at mene, at ingredienserne stort set alle er nogle, vi har hørt fra Fever Ray/The Knife før, og, hånden på hjertet, velsagtens nogle gange nu. Det synes jeg ikke nødvendigvis i sig selv behøver at være et problem, men jeg føler nu alligevel, at selvom Plunge er et godt album, så er det måske ikke så helstøbt skarpt som The Knifes og Fever Rays bedste stunder. Ikke desto mindre holder Dreijer stadig fanen højt, hun er stadig en ener; en af de kunstnere, der stikker ud og er stærkt genkendelig. Tak for det!


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA