Morrissey: Low In High School

Morrissey
Low In High School

ANMELDELSE: På godt og ondt – Moz’ way or the highway

GAFFA

CD / BMG
Udgivelse D. 17.11.2017
Anmeldt af
Kristian Bach Petersen

Britisk musiks aldrende geni/smertensbarn har endnu engang fundet et værdigt pladeselskab, og Morrissey har, one-on-one, involveret hele sit band i sangskrivningen. Det stritter lidt i forskellige retninger, og generelt virker produktion og instrumentering noget sløset.

Spent the Day in Bed har en fin og legesyg melodi, men plages af keyboard uden megen dybde; mere demooptagelse end førstesingle. I Bury the Living starter ud som et af albummets stærkeste tracks. En vital og dramatisk sag, skrevet sammen med guitarist Jesse Tobias, hvor Morrissey i rollen som soldat leverer linjen ”Call me brave, call me a peace making hero. Call me anything, except what I am” med panache, inden en aparte slutning, hvor han småfalsk forsøger sig ud i falset og trækker tæppet væk under nummeret.

Jacky’s Only Happy When She’s Up on the Stage, er, ud over den noget besværlige titel, et bundsolidt nummer, hvor Moz spiller på sine forcer: drama, hints af noget selvbiografisk, og den loyale wingman Boz Boorer giver nummeret bund.

Åbningsskæringen. My Love I’d Do Anything For You åbner med brask og bram, og Moz får, ligesom på Spent the Day in Bed harceleret mod ”propaganda” fra ”the dead echelon mainstream media”, i ånden af hans had/kærlighedsforhold til medieopmærksomhed.

Who Will Protect Us from the Police? viser ham fra sin smålige side. For trods tekst om ytringsfrihed og villighed til at dø for en sag, er det svært ikke at høre hans batalje med italiensk politi tidligere på året.

Og så er der det besværlige forhold til sex! Der er In Your Lap, hvor revolutionsromantik kobles sammen med en apatisk kærlighedserklæring. Sammen med When You Open Your Legs og linjen ”Wrap your legs around my head” i Home is a Question Mark dannes albummets aparte erotiske akse, der i elegance matcher hans litterære udgydelse fra 2015, List of the Lost.

Overordnet virker det ikke, som om den 58-årige enfant terrible har nok på hjerte til at bære et album – ud over galde. Lyrisk er det tyndt. Derudover er det svært ikke at føle, at Morrissey i sit entourage efterhånden udelukkende har yes men, der ikke tør give ham modspil. Resultatet er et småtyndt udspil. Det må vi så lide under – Moz selv er nok ret ligeglad.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA