Den selvsikre simple sejr

Saga, Amager Bio, København

Den selvsikre simple sejr

Anmeldt af Rasmus Heide | GAFFA

Saga, det progressive canadiske rockband, der i 80'erne hittede med bl.a. “The Flyer”, “Wind Him Up” og “Humble Stance” og indspillede et legendarisk livealbum i Tivolis Koncertsal, sætter i denne uge punktum for deres turnévirksomhed. Mandag og tirsdag siger bandet farvel ved to udsolgte koncerter i Amager Bio.

Siden 1977 har Saga stået bag deres helt egen og meget pompøse rock kendetegnet ved et tæt parløb imellem dominerende keyboards og en hidsig guitar. Glansperioden strakte sig fra 1981 til 1986, men Saga har aldrig helt forladt de europæiske – og især tyske og danske scener. Nu i 2017 siger de dog farvel med en 40-års jubilæumsturné.

Kort opsummeret er Sagas farvelaften delt op i to dele. En halv times akustisk sæt og små to timers klassisk show med karrierens største hits og få nyere numre. Sat på spidsen indeholder hovedsættet ikke én eneste overraskelse – ud over et til tider meget levende bagtæppe af film og grafik, som bandet ellers ikke har arbejdet med i dette årtusinde. Den musikalske overraskelse ligger alene i det akustiske sæt, hvor Saga defakto varmer op for sig selv.

Pockets fra en fjern fortid
Forsanger Michael Sadler og keyboardspiller Jim Gilmour er første mænd i de falske bibliotekskulisser forrest på scenen. De giver den som det ukendte band Pockets, der er på deres første Europaturné inviteret af “det andet orkester, Saga, der godt nok har været søde ved os på hele turnéen.” Pockets var i virkeligheden Sagas oprindelige navn, og vi er på vej ind i en helt ny slags Saga-koncert.

Afdæmpet og til tider omarrangeret til ukendelighed får vi en god håndfuld Saga-titler, der strækker sig fra deres debutalbum, “Saga” (1978) til “Trust” fra 2006. De akustiske guitarer får hjælp af akustisk bas, harmonika, klarinet, kastagnetter og anden percussion, og indtrykket fanger Bio’ens opmærksomhed, så vi lytter i stilhed til Sagas nyskabelse.

“Images” fungerer perfekt, men “The Perfectionist” virker som den velkendte albumversion, som nogen bare har trukket stikket på. Ikke overbevisende. Til gengæld kommer “No Regrets” helt til sin ret kun iført piano, akustisk guitar og lækker klarinetsolo fra Jim Gilmour.

Arrangementerne eller fremførelsen af dem er visse steder ikke helt gennemtænkt eller på plads, og det korte opvarmningssæt, der på papiret ligner en spændende idé, ender lige så meget som en kuriositet. Som også resten af aftenen savner koncerten struktur og retning, og Saga får ikke maks udbytte af det nye koncept.

Den akustiske del slutter, da Jim Gilmour på harmonika spreder faux fransk gadecaféstemning som intro til aftenens eneste indspark fra bandets fantastiske “The Security of Illusion”-album fra 1993.

Synkroniseret med 1985
Efter en alt for lang pause for at flytte akustisk gear ud og gøre det elektriske klar (stod det ikke allerede klart, da vi kom?) er det endelig tid til mere Saga. Bagtæppet eksploderer i en rumtur ud blandt stjernerne, og forventningerne stiger til den visuelle del af aftenen. I mange år har Saga ikke arbejdet med ret meget andet end statiske bagtæpper, så levende billeder skal blive spændende.

“Take a Chance” er en overset favorit fra albummet “Behaviour” (1986), og med friskfyren Mike Thorne på trommer – orkesterets eneste nyere medlem – får den en ekstra spand trommekul ud over stepperne og bliver til en imponerende og energisk start.

“How Long” og “On the Loose” følger i rapt tempo, og Bio’en lapper det i sig. Under det første nummer får bagtæppet fuld opmærksomhed, fordi der strømmer gamle billeder ud imod os – Saga på scenen, bag scenen, i medierne, i bussen, på hotellet – alt godt fra de gamle fotoalbums (inkl. et portræt af Sagas afdøde danske fanklubformand John Graff). Vi genoplever midt-80’erne, hvor Saga bar betydeligt mere hår og et par store overskæg. For ikke at snakke om tøjet! Kedeldragter i knaldklare farver, benvarmere, farver og striber og alt det der 80’er-knald, som vi genkender og prøver at glemme – og som Saga også omfavnede.

“On the Loose” byder visuelt på lidt af en genistreg. I al sin enkelhed spiller Saga på scenen det samme nummer som Saga på skærmen i en optagelse fra 1985. Synkroniseringen imellem skærm og scene er perfekt, og oplevelsen suger os ind, så vi nærmest letter fra gulvet og følger med ned til de 75.000 tyskere, Saga spillede for under den brændende sol til Rock am Ring på Nürburgring.

Minuspoint for udførelsen
Hvad Saga opnår med bagtæppet her, får de dog hurtigt pillet fra hinanden igen. Over den næste time oplever vi discountgrafik, der visse steder minder mere om en skoleelevs første forsøg udi PowerPoint end et professionelt sceneshow. Video er et magtfuldt magnetisk medie, som forlanger opmærksomhed. Indhold, der ikke spiller sammen med musikken, forstyrrer oplevelsen. Vi ser video- og fotocollager uden emnemæssigt relevans, og flere steder giver det en mærkbart nedsat reaktion hos publikum, fordi de stirrer fortabt på ligegyldige hjemmevideoer eller dårlige PhotoShop-collager, der forsøger at genskabe de dystopiske sci-fi-landskaber fra bandets tidlige albums, men allermest ligner en kunststuderendes dumpede optagelsesprøve. Point givet for forsøget fratrækkes igen for udførelsen.

“The 13th Generation” fra albummet af samme navn – Sagas ambitiøse konceptalbum fra 1995 – aftvinger opmærksom lytten fra den fyldte ex-biograf. Ret meget mere progressive bliver Saga ikke, og det klæder dem at tage en smagsprøve med i aften.

Ellers flyder de velkendte numre som det berømte skidt fra en spædekalv. Lyden er (for det meste) klar, ren og imponerende, og bandet hygger sig foran et meget entusiastisk Bio-publikum, der gennem den seneste dekade er blevet til bandets anden hjemby. København og Stockholm er da eneste byer på afskedsturnéen, hvor Saga spiller to koncerter.

“Careful Where You Step” – et af Sagsa tour de force-numre – lyder frisk og let og godt oppe på tæerne og med en ny afslutning, der leder videre til “Time’s Up”, hvor Bio-koret fylder lokalet ud med en solid fællessang. “Mouse in a Maze” er monstrøst storladent og komplekst, spændstigt i enhver detalje, men det dystopiske sci-fi-bagtæppe trækker gevaldigt ned.

Bedøvende og øredøvende
“Book of Lies” fra “10.000 Days” (2007) føder to tanker, der bliver symptomatiske for aftenen. Et velspillet og flot nummer med masser af drive og spændende mellemstykker, men også det samme nummer, som Saga altid spiller fra det album og dermed forudsigeligt og repetitivt. Her har vi Sagas 40-års jubilæumsturné i en nøddeskal; øredøvende højt og bedøvende bekendt. Den sikre hjemmebanesejr baserer sig på alt det, vi ved, Saga er blændende gode til helt uden overraskelser.

“Humble Stance” er Sagas superpopulære shuffle, et orgie i keyboards, guitar og trommebreaks. En prog-klassiker af de helt store. Det samme gælder “You’re Not Alone”, som altid får Amager Bio til at løfte taget i fællessang. Nostalgi.

Brødrene Ian og Jim Crichton på henholdsvis guitar og bas er Sagas musikalske hjerte. Begge er eneste gennemgående medlemmer på alle albums, og Jim Crichton har skrevet og produceret de fleste af bandets albums, mens lillebror Ian står bag bandets sylespidse, symfoniske guitar.

Michael Sadler og Jim Gilmour har det sjovt. Lidt for sjovt. Deres kammeratlige sniksnak væk fra mikrofonen forstyrrer nerven i musikken. Man kan ikke fjante og spille kompleks prog samtidig, uden at det påvirker publikum. Hvor er fokus?

Saga kommer ind to gange for at give ekstranumre til det taktfast klappende og stampende publikum. “Wind Him Up” spiller de også i sync med deres 32 år yngre alter-egoer på scenen foran 75.000 tyskere, og det imponerer igen. Lige indtil man får øje på den meget feminine 80’er-top, som Sadler bar til udendørskoncerten i Tyskland. Nogle ting skal man bare lade ligge i fortiden.

Saga sejrer selvsikkert og byder deres danske publikum er ærefuldt farvel. Som sit canadiske søsterorkester, Rush, ender Saga turnékarrieren, mens legen er god, og Amager Bio siger af hjertet tak.

Akustisk sæt:
Images (Chapter 1)
Time to Go
The Perfectionist
Footsteps in the Hall / You Were Right (Trust) / On the Other Side / You Were Right (reprise)
No Regrets (Chapter 5)
Entracte (intro)
The Security of Illusion

Elektrisk sæt:
Take a Chance
How Long
On the Loose
The 13th Generation
Careful Where You Step
Time’s Up
Someone Should
On the Air
Mouse in a Maze
Book of Lies
trommesolo
Humble Stance
Scratching the Surface
You’re Not Alone
Don’t Be Late (Chapter 2)
The Flyer
Wind Him Up
Compromise

Besætning:
Michael Sadler - vokal, keyboards, bas
Ian Crichton - guitar
Jim Gilmour - keyboards, vokal
Jim Crichton - bas, keyboards
Mike Thorne - trommer, guitar, percussion, vokal


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA