Majestætisk besøg i royale omgivelser

Queen + Adam Lambert, Royal Arena, København

Majestætisk besøg i royale omgivelser

Anmeldt af Christian Weigel | GAFFA

Der er altid dem, der vil sige, at Queen ikke er det samme uden Freddie Mercury. Det var ikke det rigtige Queen, bla, bla, bla. Selvfølgelig var det ikke det samme. Desværre er det ofte sådan, at når nogle afgår ved døden, trækker sig eller bliver smidt på porten, så duer bandet ikke længere. Jeg er ret sikker på, at langt de fleste af de 16.000 fans, der mødte op i Royal Arena onsdag aften, er af en anden mening efter koncerten. Det var ikke det originale Queen, vi oplevede, men det var en forbandet god udgave, der sparkede liv i de pragtfulde sange fra 70'erne og 80'erne. Queen + Adam Lambert leverede en fejende flot koncert onsdag aften. Det betyder ikke, at jeg ikke har kritikpunkter, men hovedkonklusionen må være, at vi fik en fed koncert med alle de gamle Queen-klassikere.

Queen består i dag af guitaristen Brian May, der blev 70 år tidligere på året og trommeslager Roger Taylor på 68 år. De besluttede at rejse sig efter Freddie Mercurys død i 1991, men har i respekt for Freddie og den originale bassist John Deacon (der har trukket sig tilbage fra musikerlivet) valgt at optræde som Queen + Adam Lambert. Adam Lambert, der i øvrigt med sine 35 år er halvt så gammel som Brian May, har i de seneste seks år været i praktik hos dronningen. Jeg tror, at alle de 16.000 tilskuere i aftes kan blive enige om, at Adam Lambert bestod optagelsesprøven og det endda med kryds og slange. Manden har en fantastisk stemme, der passede perfekt til Queens varierede og storladne sangskat. Han var tilmed ret cool og med god humor.

Flot forestilling

Royal Arena bevidste endnu engang, at stedet er pengene værd, da lydforholdene var nærmest perfekte, og Live Nation skal have ros for en gnidningsløs håndtering af den udsolgte koncert. Der kan således ikke sættes en finger på de praktiske rammer.

Queen og deres medbragte band spillede med stor autoritet og spilleglæde, og selv om sætlisten var meget varieret, blev alle sange spillet til perfektion og samtidig nede på jorden og stort set uden backing track. De var dog lovligt undskyld for "opera"-korpassagen i "Bohemian Rhapsody", da denne ville have krævet et noget større antal deltagere på scenen. Derudover fik vi også et par steder videodeltagelse af Freddie, der på bedste vis var sluset ind i forestillingen.

Et af kritikpunkterne er dog efter min mening, at det var en teaterforestilling mere end en egentlig rockkoncert. Jeg savnede mere koncertstemning og mere inddragelse af publikum. Queen spillede stort set alle numrene, som de oprindeligt var arrangeret, og de missede flere steder oplagte muligheder for at få salen mere med i musikken via eksempelvis fællessang. For eksempel i "Another One Bites the Dust", hvor det ville have været oplagt at lave en singalong sekvens, men det sprang de altså over.

Lang sætliste med noget for enhver smag

Koncerten blev sat i gang af robotten Frank kendt fra coveret på "News of the World"-albummet fra 1977. Frank smadrer gennem en mur, og Queen startede op med en kort udgave af "We Will Rock You" før det egentlige åbningsnummer "Hammer to Fall". Den hårdtslående start blev fulgt op af den heftige "Stone Cold Crazy" og bandets måske fedeste rocker "Tie Your Mother Down", der swingede, så det battede. Var man kun kommet for at se rock'n'roll-Queen, kunne man sådan set være smuttet hjem der, for resten af koncerten var ikke i samme grad i rockens tegn. Lidt pudsigt at vælte familien Danmark, inden koncerten nærmest var kommet i gang. En klar fejldisponering efter min mening.

Føromtalte "Another One Bites the Dust" er et hit med potentiale til at få gang i stemningen i salen, men selv om den blev leveret fejlfrit, kom den alligevel til at fremstå en kende underspillet i sin enkelhed. "Fat Bottomed Girls" var egentlig et pudsigt valg, men her var der alligevel lidt live stemning at spore, da Brian May gav den gas på guitaren.

Adam Lambert kom op gennem gulvet siddende på en stor statue af Frank, og vi fik en fejende flot "Killer Queen" med en munter og topcool Lambert med en fiks lille guitarsolo. Et af aftenens bedste indslag. Humor og en klassisk Queen-sang blandt de bedste. "Don't Stop Me Now" havde tempo og var et friskt pust, der også havde været en mulighed for at inddrage publikum i festlighederne.

Det næste påfund var måske mere sjovt end godt. Et lidt broget medley med en kort "Bicycle Race" med Adam Lambert på cykel, "I'm in Love With My Car" med Roger Taylor på vokal og "Get Down Make Love", der altid har været et lidt underligt nummer med en længere støjsekvens, der skulle simulere en orgasme. Det funkede sgu ikke rigtigt.

Brian May slentrede ud på catwalken med sin akustiske guitar og prøvede ihærdigt at få mængden til at skråle med på balladen "Love of My Life" godt hjulpet af Freddie Mercury på storskærm mod slutningen. Men her var det ganske tydeligt, at publikum ikke var varmet ordentligt op til fællessang, for det var ikke svært at høre Brian synge, og det burde det have været. Men det var et flot syn med 10.000 mobiler med lys i vejret og et dejligt nummer.

For tilhørerne bagerst i salen var det sikkert dejligt at se bandet komme ud på catwalken midt i salen under "Somebody to Love", "Crazy Little Thing Called Love" og "Under Pressure". "Somebody to Love" havde et fikst lille nyt arrangement i starten, og Queen fik faktisk salen godt med her i korklimakset til sidst. Et af aftenens højdepunkter, men den sang er også svær at ødelægge. Til gengæld var det udførte "Drum Battle" totalt spild af tid. Man skal være en teknisk fantastisk trommeslager, hvis man skal lave en trommesolo, og det er Roger Taylor ikke.

Det var forfriskende at høre Roger Taylor komme frem og synge "A Kind of Magic". Et dejligt nummer med masser af spilleglæde, hyggestemning og god øjenkontakt mellem de to "gamle" drenge samt en forrygende guitarsolo. Dette var også et af aftenens højdepunkter.

Lidt overraskende spillede Queen et cover af Pink-hittet "Whataya Want from Me", som Adam Lambert har hittet med solo og faktisk vundet en Grammy for på baggrund af sin vokalpræstation.

I forlængelse heraf leverede Adam Lambert ganske enkelt en fuldkommen enestående præstation på "Who Wants to Live Forever". Det var verdensklasse.

Så skete det ubegribelige. Frank hævede Brian May op i luften, og vi fik en masse guitarlir, der var lige så spændende som at lytte til en, der stemmer sin guitar. Flot laserlys og fine rumbilleder, men det var i den grad kedsommeligt. Man må spørge sig selv: hvorfor nu dette? Det var fjerde gang, jeg så Queen, og Brian har lavet det alle gange. Nu må han snart finde på noget nyt.

Resten af koncerten var episk. Med "Bohemian Rhapsody", "We Will Rock You" og "We are the Champions" kan man altså ikke gå galt i byen. Sejren kom sikkert i hus, for det var svært at have indvendinger mod denne trio af Queen-klassikere.

Majestætisk flot forestilling med manglende fokus og nærvær

Konklusionen må være, at Queen-koncerten sådan set var uhyre velspillet, veludført og veltilrettelagt. Lyden var i top, lysshowet var smukt, og de spillede hits på hits. Der var helt klart spilleglæde at spore, og de gamle Queen-drenge har gjort et scoop med Adam Lambert som forsanger. Jeg er desuden sikker på, at langt hovedparten af publikum fik, hvad de kom efter. Så lad mig lige slå fast. Det var en dejlig aften. Det giver fire store stjerner.

Min umiddelbare bedømmelse efter koncerten var fem stjerner, men ved nødvendig eftertanke er der altså kritikpunkter, som jeg som anmelder må tage i betragtning. Både tromme- og guitarsolo var fuldkommen spild af tid. Det lød ikke engang godt. Den udbredte fornemmelse af, at det var en teaterforestilling, trækker også ned. Når vi går til koncert, vil vi være med, og jeg manglede helt klart en indsats for at inddrage publikum og få sat en fest i gang. Sidst, men ikke mindst kunne de godt have medtaget en anelse mere af deres rock'n'roll-repertoire, for de kan swinge, men det blev ved "Tie Your Mother Down" denne aften. Det sidste kritikpunkt er nok mere af personlig karakter.

Dronningen er lettet. Det royale besøg er slut. Jeg tager gerne en tur til ... mon ikke mange af de 16.000 tilskuere også kommer næste gang? Jeg tror det.

 

Queen + Adam Lambert:

Adam Lambert: Lead-vokal

Brian May: Guitar, vokal

Roger Taylor: Trommer, vokal

---

Spike Edney: Keyboards

Neil Fairclough: Bas

Tyler Warren: Percussion

 

Sætliste:
We Will Rock You
Hammer to Fall
Stone Cold Crazy
Tie Your Mother Down
Another One Bites the Dust
Fat Bottomed Girls
Killer Queen
Don't Stop Me Now
Bicycle Race
I'm in Love With My Car
Get Down, Make Love
I Want It All
Love of My Life
Somebody to Love
Crazy Little Thing Called Love
Drum Battle
Under Pressure
A Kind of Magic
I Want to Break Free
Whatya Want From Me
Who Wants to Live Forever
Guitar Solo
Radio Ga Ga
Bohemian Rhapsody
Ekstra:
We Will Rock
You We Are the Champions


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA