Lilly feat. Gilad Hekselman: Tenderly

Lilly feat. Gilad Hekselman
Tenderly

Imponerende godt, minimalistisk vokaljazzalbum

GAFFA

Album / Gateway Music
Udgivelse D. 01.12.2017
Anmeldt af
Ivan Rod

Jeg er rørt og dybt imponeret over Lillys nye album, Tenderly. Rørt og imponeret over den danske jazzsangerindes sårbare, minimalistiske og næsten nøgne udtryk. Rørt og imponeret over hendes dybfølte, vedkommende og solide versionering af otte af de helt store jazzstandards. Så rørt og imponeret, at jeg må sige, at Tenderly ikke bare er Lillys bedste udspil til dato, men et af de seneste års bedste danske vokaljazzalbum!

Tenderly har Lilly – aka Lilly-Ann Hertzman – slået sig sammen med det i USA bosiddende, israelske jazzguitar-talent, Gilad Hekselman, og det er sammen med ham – kun ham – at hun fortolker standards som Hoagy Carmichael & Johnny Mercers Skylark, Duke Ellington og Billy Strayhorns Day Dream, Charlie Haden og Abbey Lincolns First Song, Henry Mancini og Johnny Mercers Whistling Away The Dark og Chick Coreas You’re Everything.

Måden, hvorpå de to – Lilly og Hekselman – går til materialet, er så absolut gribende og afslører en dyb musikalitet. Stemmen og guitaren er som et match made in heaven. Og forvaltningen af materialet gribende.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA