Scorpions trak stikkene hjem

Scorpions, Royal Arena, København

Scorpions trak stikkene hjem

Anmeldt af Keld Broksø | GAFFA

Da tyske Scorpions vendte stærkt tilbage til København efter deres forrygende Copenhell-koncert i 2016, kunne forventningerne konkurrere med ham der flyvefisken i Red Bull-dåsen i den ydre stratosfære for et par år siden.

Et par ting var sikre på forhånd: For eksempel kæmpehittet “Wind of Change” og ”Rock You Like a Hurricane,” der senere blev aftenens udgangsløfte.

Men ikke at det ekstremt flotte lys og lyd i den indendørs udgave af Scorpions uden sileregnen fra Copenhell gik op i den nok så berømte enhed i – netop – stratosfærehøjde.

Der var tænkt over detaljerne som helikopterintroen på video, hvor en gruppe elitesoldater rapellede ned – og fluks er bandet på scenen.

Den 69-årige riffmagiker, Rudolf Schenker, løb forrest ind til løjerne på scenen, så ingen fra start var i tvivl om den fortsatte spilleglæde, legesyge og rå gennemslagskraft båret af både begejstring og dygtighed.

For et band, der begyndte i Hanover i 1965 (!), er vi jo nærmest over i noget Stones-lignende rollatorrock, men i givet fald blev jeg i aftes vaccineret for angsten for at blive gammel.

Hold nu helt bratwurst, hvor de tyskere dog stadig kan!

Som på Copenhell var det dog svenske Mikkey Dee (eks-Motörhead/King Diamond) bag gryderne, som atter i mine øjne var aftenens stjerne.

Mage til drive findes kun i en boret Aston Martin i 007-luksusudgaven, og så har han endda ikke været mere med i bandet end siden 2016. Der overtog han som arbejdsløs efter salig Motörhead-Lemmys død trommestolen fra den alkoholiserede trommeslager gennem 20 år i Scorpions, James Kottak. Han er på afvænning, men Scorpions behøver ikke at have travlt med at få ham tilbage.

Mikkey Dee kan nemlig sætte brand i bandet – også under dets nyere musik som ”We Built This House” fra seneste album i 2015, Return to Forever. Med Mikkey Dee bag trommerne virker det nærværende, energisk og vedkommende og fremfor alt professionelt.

Ved den kvalificerede, buldrende intro til fortolkningen af Motörheads "Overkill" var jeg lige ved at få fugtige øjenkroge, indtil Klaus Meine kom på og skar ud i pap, at han var ingen Lemmy – men også omvendt!

Scorpions' sanger, Klaus Meine, kan pludselig virke en kende skrøbelig i sin lidt nasale stil, der ikke får stemmen til at virke kraftfuld. Især blev det afsløret i netop ”Overkill.” Kun kombinationen med resten af energibomben i Scorpions gør, at han slipper godt fra det – og det var næppe lykkedes foruden Klaus Meine. Vi har at gøre med en enhed!

Der, hvor vi mistede en smule momentum, var i det akustiske medley med Always ”Somewhere” / ”Eye of the Storm” / ”Send Me an Angel.” Den første sang virkede for letkøbt/poppet, mens den sidste vitterligt var utroligt flot. Lige efter kom selvfølgelig ”Wind of Change”, som stadig er en sang om håb – her 28 år efter Berlinmurens fald, hvor netop den sang satte ord på stemningen. Scorpions viste, at både den udødelige sang og de selv var ”alive and still kicking”

Til slut fastslog Scorpions deres ry fra sidste år med totalt fede versioner af ”Blackout”, ”Big City Nights” og uopslidelige ”Rock You Like a Hurricane”.

Alle var glade – og det manglede også bare, når Scorpions i den grad trak stikkene hjem.

…Og godt hjulpet af engageret support fra danske Pretty Maids, der fik tildelt sølle otte numre at gøre godt med: ”Mother of All Lies”/”Kingmaker”/” Red, Hot and Heavy”/”Rodeo”/” ”Another Brick in the Wall + I.N.V.U.”/ ”Bull's Eye”/ ” Please Don't Leave Me” (John Sykes cover)”/”Future World”

Gode valg! Men Pretty Maids var skæmmet af et par hyl og dårlig lyd et par gange, men går det, som det plejer, så er der sjældent meget tid til justeringer for supportbands. Og rent faktisk lykkedes det Pretty Maids at få folk med, selv om Scorpions var aftenens stjerner. Bedst fungerede slutnummeret ”Future World”… og apropos: Pretty Maids udsendte albummet Future World for 30 år siden i 1987, og det fejrer Pretty Maids 7. december i Amager Bio ved at spille hele albummet live plus meget mere ved den efterhånden traditionsrige julekoncert.

Uanset om man er en sur Ekstra Blads-anmelder, uimodtagelig for smilende, glade mennesker, så varmede Pretty Maids ikke bare godt op for Scorpions, men også for sig selv – for det plejer at være noget så hyggeligt – og ret vildt – ved julekoncerten, hvor man trygt kan indfinde sig efter præstationen i megahallen Royal Arena.

 

Scorpions-sætliste:

Going Out With a Bang

Make It Real

The Zoo

Coast to Coast

Top of the Bill / Steamrock Fever / Speedy's Coming / Catch Your Train (70'er-medley)

We Built This House

Delicate Dance (Matthias Jabs solo)

Always Somewhere / Eye of the Storm / Send Me an Angel (akustisk medley)

Wind of Change

Rock 'n' Roll Band

Overkill (Motörhead-cover)

Mikkey Dee trommesolo

Blackout

Big City Nights

 

Ekstra:

Still Loving You - (fulgt af a cappella snip fra "Holiday")

Rock You Like a Hurricane

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA