Aksglæde på scenen, max glæde i salen

Aksglæde, Radar, Aarhus

Aksglæde på scenen, max glæde i salen

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Arkivfoto

Det kan virke lidt selvmodsigende at anmelde Aksglæde på årets sidste, bidende kolde novemberdag. Mandens tekstunivers emmer af sommer, luftige kjoler og blikke på Bellevue, men han mestrer dog også mere melankolske ord og toner, når han er i det humør – det bliver trods alt både efterår og vinter i det aksglædelige univers. Denne aften er det halvfyldte Radar dog tydeligvis klar på at feste, og sådan bliver det. Publikum, overvejende kvinder i slut-teenage-årene og start-20’erne, jubler, så snart sanger og sangskriver Jacob Aksglæde viser sig på scenen med sine fem musikere, og det bliver de ved med de fleste af de følgende små 60 minutter.

Aksglæde lægger ud med den korte ”Prelude” og fortsætter med den uudgivne sang ”Småtterier”. Et fint midt-tempo-nummer, der absolut ikke har noget at gøre med ”Småtterne”, eleverne fra Zentropa, som Peter Aalbæk gav smæk, inden han blev sat under administration. Jacob Aksglæde behøver bestemt ikke at klappe publikum i numsen for at få dem til at gøre, som han ønsker. De klapper (i hænderne), synger med og danser, helt tæt på scenen, og det lykkes ham oven i købet at få folk til at holde sig nogenlunde stille, da han midt i sættet spiller endnu en uudsendt sang, den glimrende, nathyldende ”Søerne”, med blot sig selv på akustisk rytmeguitar.

Aksglædes velspillende orkester består ud over den almindelige pop/rock-bandopstilling på guitar, bas, trommer og keyboard af en lille blæsersektion på trompet og tenorsaxofon. Det giver sangene fylde og detaljerigdom, eksempelvis under ”Jeg kan lide den måde, du græder på”, et af Aksglædes mere afdæmpede numre. Linjen ”Jeg elsker, når jeg tørrer dine tårer bort” bliver fulgt af et elegant lille blæsertema inden næste, finurligt rimende linje ”Det er lige så godt, som når du går i lårkort”.

Den hurtige og iørefaldende ”Under pres” sætter ekstra gang i publikum med linjer som ”Der er folk her, der har penge på min røv / De knækker mine drømme, hvis jeg bli'r for sløv.” Det er let at tolke sangen som en kommentar til tidens mange krav til ungdommen med studiefremdriftsreform, arbejdsløshed og politikernes omfavnelse af konkurrencestaten, og det klæder Aksglæde at forsyne sine sange med lidt samfundskommentarer, så det hele ikke går op i hjerte og smerte, om end mere velformulerede hjertekvaler end hos mange andre sangskrivere.

Glimt i øjet under kasketten

Aksglæde ligner nu heller ikke en mand, der ikke kan klare presset. Tværtimod fremstår han i fuld kontrol, når han med fyldig popvokal kigger publikum lige i øjnene, med et glimt i øjet under den kasket, han altid bærer. Og så er linjen ”Du kræver langt mere, end der står på mit CV” fra ”Lille Taarbæktøs” ekstra sjov, når man på LinkedIn kan læse, at Jacob Aksglæde ud over at være sanger og sangskriver også er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet med 12 for sit speciale – men okay, han er også først blevet kandidat et år efter, at sangen udkom.

Sætlisten består primært af sange fra Aksglædes to ep’er, sidste forårs selvbetitlede udspil og dette efterårs Fortrudte fortielser, men vi får også et enkelt covernummer, Anne Linnets ”Barndommens gade” med tekst af Tove Ditlevsen, som i øvrigt den 14. december kunne være fyldt 100 år. Ved at sætte tempoet ned i versene og tilføje et nye, let melankolske keyboard- og blæsertemaer får Aksglæde vist nye sider af den smukke sang, som han sagtens kan bære.

”Skyernes byer” munder ud i en lang og intens saxofonsolo fra Simon Sommer, og nummeret bliver et af aftenens højdepunkter, også selvom bandet i deres iver over soloen tilsyneladende helt glemmer sangens andet og tredje vers, og de tilhørende omkvæd. Festen kulminerer med den funky ”Næste sommer” og de ligeledes dansable ”To takter fra Tinnitus” og ”Fantomfølelser”, hvor Aksglæde flere gange er nede og synge blandt det begejstrede publikum, inden han fortæller, at man kan finde ham i baren, hvis man vil hyggesnakke efter koncerten. Det er der mange, der vil, og det forstår man godt, for ud over at være en charmetrold er han er en særdeles talentfuld sanger og sangskriver, der mestrer den relativt sjældne kunst at skrive popsange med både ørehængende melodier og begavede, poetiske tekster med sproglig elegance. Ham kommer vi til at høre meget mere til.

Opvarmning: Ponti og Cousin

Inden Aksglæde går på scenen, får vi opvarmning fra hele to navne, der hver spiller 25 minutter. Først den københavnske sanger og sangskriver Ponti, dernæst den aarhusianske gruppe Cousin.

Ponti ****

Ponti er et alias for Emil Pontopiddan, der denne aften optræder alene med sin el-guitar og en computer indeholdende beats og synths. Han er et godt match til Aksglæde med sine ligefremme, men klichéfattige dansksprogede tekster, iørefaldende sange og gedigne, let nasale vokal. Guitarspillet byder på mange melodiske passager, og det samme gælder både vers og især omkvædene, som er lette at synge med på. Det gælder eksempelvis den eftertænksomme "Tjærehav" og den afsluttende "Ude af kontrol", men i begge tilfælde bliver omkvædet også gentaget mange gange, så man skal være temmelig tonedøv for ikke at fange pointen. "Verden i flammer" har en interessant, samfundskommenterede tekst, som kalder på at blive hørt flere gange. Ponti omtaler sig selv som retrorock, men det er lidt svært at høre, når han stiller op solo. Han optræder også med liveband, og jeg vil se frem til at opleve ham i den konstellation.

Cousin ****

Bandet med det noget anonyme navn Cousin er i studiet en kvartet, men på Radar er de fem med konstellation sang/keyboard, guitar, bas, trommer og keyboard. Gruppen beskriver sig på Facebook som prog-pop, og det giver nogenlunde mening. De engelsksprogede sange rummer i hvert fald nogle skift i tempo og intensitet undervejs, om end de holder sig nogenlunde til den klassiske tre-vers-tre-omkvæd-og-et-mellemspil-på-fire-minutter-model. Sanger Mikkel Werling har en fin stemme, som af og til går op i falset, og numrene er melodiske. Ikke mindst up-tempo-sangen "Me & Sane", som har klare hitkvaliteter, og det småsymfoniske "These Walls", hvor himmelstræbende guitar og falset går op i en højere enhed i omkvædet. Cousin er et spændende orkester, som har talent til meget mere end den næste fætter-kusine-fest.

Aksglæde kan opleves 2. december i Studenterhuset Odense og 7. december i Vega. 

 

Sætliste:

Prelude

Småtterier

Jeg kan lide den måde, du græder på

Under pres

Jeg drømte om dig i nat

Lille Taarbæktøs

Barndommens gade

Det hvide snit

Søerne

Skyernes byer

En svaghed i mit kød

Næste sommer

To takter fra tinnitus

Fantomfølelser

 

Lineup:

Jacob Aksglæde: Sang, akustisk guitar

Mads Dyrst: Bas

Nichlas Kure: Guitar

Mikkel Aksglæde: Trommer

Julius Georg Jensen: Keyboards

Simon Sommer: Tenorsaxofon

Malte Nordtorp: Trompet

Anders Overgaard: Lyd

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA