En vild, mystisk og udefinerbar oplevelse

King Krule, Store Vega, København

En vild, mystisk og udefinerbar oplevelse

Anmeldt af Rasmus Jensen | GAFFA

En underlig fugl, som sjældent ses på vore breddegrader, landede onsdag aften i Store Vega, eller jeg skulle nærmere sige en giraf, for det lod til, at mange kun var kommet for at se dén.

Archy Marshall, som er King Krules borgerlige navn og et af mange navne, han har komponeret musik under, havde valgt at slå vejen forbi et udsolgt Store Vega med sin eksperimenterende musik. En rigtig anmelderdarling som har fået mange rosende ord med på vejen, siden han udgav sit debutalbum i 2013, ”6 Feet Beneath the Moon”. Det skyldes givet hans radikale anderledes måde at tilgå musikken på – mere om det senere.

Selvom det næsten er umuligt, har hans andet album ”The Ooz” fra i år opnået endnu flottere anmeldelser og scorer hele 85 ud af 100 på Metacritic, og Pitchfork kalder det hans bedste udgivelse udgivet under hvilket som helst af hans pseudonymer overhovedet. King Krule er en sand ener på musikscenen lige nu og er meget svær at sætte i bås og sammenligne med nogen anden. Det er helt sikkert også derfor, han har skabt en så stor opmærksomhed og lytterskare, hvor han end dukker op. Dermed også sagt, at han er en kunstner, som ikke alle vil synes om, og næsten uanset hvem man er, kræver musikken en del gennemlytninger, før den bundfælder sig 100 procent – hvis det overhovedet er muligt.

Snak vs. musik

Stemningen i salen nærmest gnistrerede af spænding og store forventninger blandt det forholdsvis unge hipsterpublikum, hvor opsmøgede jeans, huer og caps hurtigt kunne ses som en fællesnævner. Det var tydeligt at se, at det her var en af årets koncerter. Derfor undrede det mig også, at der under størstedelen af koncerten blev snakket ualmindeligt meget og højt. Måske var størstedelen alligevel bare mødt frem for at se giraffen?

Det vil jeg sådan set heller ikke bebrejde nogen at føle lyst til, for King Krule var en anderledes og speciel oplevelse, uanset om man var fan eller ej – dog burde opmærksomheden havde været på musikken og ikke sidemanden.

Den højlydte snakken kunne have noget at gøre med det uhåndterbare musikalske udtryk, som kom flyvende ud i hovedet på publikum i uregelmæssige eksplosive kaskader, og som ingen kontinuerlig rytme eller gennemgående melodi havde. Hvis jeg skal indkapsle King Krules musikalske bluewave udtryk, er det en snert af triphop, lidt dub, lidt små tilløb til rap, en del rock, lidt jazzede rytmer tilsat en dyb mørk mumlende stemme, som i næste øjeblik nærmest råber ud over scenekanten.

Selvom det var lidt af et lydmæssigt monster, som i den dunkle belysning fremførte sine sange, uden nogen decideret verbal kontakt med publikum, så var det også en visuel skrøbelig spinkel rødhåret 23 årig introvert knægt fra London, med en alt for stor jakke, som skabte en smuk disharmoni mellem lyden og det syn, der mødte mig. Hvis ikke musikken allerede havde kant, fik den det uden tvivl, når man kiggede op på scenen.

Koncertens konstruktion

Lige så svært det er at beskrive King Krules musik, lige så svært er det at beskrive koncertens musikalske udtryk uden at gentage mig selv. Selvom sangene var svære at sætte i bås, havde koncerten dog alligevel en konstruktion, bygget op med en voldsom rocket start. ”Dum Surfer” og ”A Lizard State” var første gang, publikum gyngende med, mens ”The Locomotive” med sine skæve bombastiske rockstød afsluttede de første fem energiske sange. Den mere jazzede ”Midnight 01 (Deep Sea Diver)” indledte en mere melodisk og stille del, før ”Emergency Blimp” med sit uptempo beat satte gang i koncerten igen. Aftenens ubetingede mest ventede nummer var ”Easy Easy”, og ud fra publikums modtagelse kunne det godt se ud som om, alle havde stået og ventet på netop den sang.

Koncerten kan bedst beskrives som én lang symbiose af skæve lyde og stemninger, som under de bedste omstændigheder skulle have haft lov til at bundfælde sig og høres igen og igen. Hvis det kunne lade sig gøre, er jeg sikker på, at karakteren havde været højere, men ud fra øjeblikkes og nuets oplevelse er det tydeligt, at King Krule kan en masse, ingen andre kan, men også, at der er meget han ikke kan, som mange andre kan, og som jeg savnede lidt.

 

Sætliste:

  1. ”Has This Hit?”
  2. ”Ceiling”
  3. ”Dum Surfer”
  4. ”A Lizard State”
  5. ”The Locomotive”
  6. ”Midnight 01 (Deep Sea Diver)”
  7. ”Lonely Blues”
  8. ”Rock Bottom”
  9. ”Little Wild”
  10. ”Emergency Blimp”
  11. ”A Slide In (New Drugs)”
  12. ”The Ooz”
  13. ”Half Man Half Shark”
  14. ”Baby Blue”
  15. ”Easy Easy”

Ekstra:

  1. ”Out Getting Ribs”

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA