Sangenes tårn knejsede smukt på spidsen af Djursland

Cohen – en hyldestkoncert, Pavillonen, Grenaa

Sangenes tårn knejsede smukt på spidsen af Djursland

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Arkivfoto af Claus Hempler

Det er i denne måned 50 år siden, at Leonard Cohen udgav sit første album, "Songs of Leonard Cohen" med klassiske sange som "Suzanne", "Sisters of Mercy" og "So Long, Marianne". Det er samtidig lidt over et år siden, at mesteren drog til de evige sangskrivermarker – to gode grunde til at mindes ham, og det gør et stjernehold af danske sangere og musikere i Pavillonen i Grenaa onsdag aften, ligesom de gjorde det dagen før på Posten i Odense og vil gøre igen den 10. december på Grønnegades Kaserne i Herning og 11. december på Fermaten i Herning.

Koncerten i Grenaa markerer samtidig byens afslutning på dens deltagelse i Kulturhovedstad 2017 – noget som blev indledt med en David Bowie-hyldestkoncert i Pavillonen i januar med næsten samme sangere og musikere. Ringen er altså sluttet, i øvrigt på selv samme scene, hvor Cohens søn Adam Cohen – produceren på svanesangen "You Want it Darker" – gav koncert i oktober 2014.

Helt præcis er holdet denne aften sangerne Mike Andersen, Bjørn Fjæstad (Baal), Claus Hempler, Sara Indrio, Steen Jørgensen (Sort Sol) og Signe Svendsen og musikerne Mads Andersen (trommer, Allan Olsen med flere), Palle Hjorth (tangenter, Peter Sommer, Savage Rose med flere), Lars Skjærbæk (guitar, Søren Huss, Allan Olsen med flere), Troels Skjærbæk (bas, Baal, Poul Krebs med flere).

Solisterne kommer ind efter tur og fremfører hver et-to numre i hvert af de to sæt, hvor vi kommer vidt omkring i Cohens bagkatalog. Dog kun med to sange fra efter årtusindskiftet, hvor Cohen vendte tilbage efter en ni års pladepause, som blandt andet blev brugt i et buddhistisk kloster. Sangerne gør det alle godt, men overordnet synes herrestemmerne, som alle ligger i det dybere leje, at klare sig bedst. Hvilket måske ikke er så overraskende, nu vi er vant til at forbinde Cohens sange med en sprød gravkammerrøst og en ofte udpræget maskulin fortællerposition.

Mest imponerende er Claus Hemplers dybe, nonchalante croonervokal, som heldigvis står helt skarpt i lydbilledet, så man kan glæde sig over alle Cohens poetiske perler. Hempler brillerer på blandt andre "Paper Thin Motel", og med sine solbriller og skulderlange, glatte hår ligner han sjovt nok Steen Jørgensen, som kommer på scenen umiddelbart efter – i dag dog uden solbriller. Desværre ligger Jørgensens vokal lidt lavere i mikset end Hemplers, hvilket den beklageligvis bliver ved med, så Jørgensen drukner en smule i den countrypåvirkede "Lady Midnight" med hele instrumentparken i gang. Heldigvis er lydbilledet mere spartansk i den efterfølgende "Sisters of Mercy", så man kan høre, at Jørgensen også er i vokal topform denne aften.

Duet var højdepunkt

Det samme gælder Bjørn Fjæstad, hvis kraftfulde og teatralske tordenrøst blandt andet sætter ild i "I'm Your Man", mens Palle Hjorth kaster mere brænde på bålet med en veloplagt synthsolo. De musikalske arrangementer ligger forholdsvis tæt op ad Cohens originaler, eller som han fremførte dem live, og derfor er de ældre numre afdæmpede og akustisk prægede, mens numrene fra 80'er-hitalbummet "I'm Your Man", især "First We Take Manhattan" og "Everybody Knows" ligesom dette er præget af dyb synthbas og elektroniske trommer. Palle Hjorth har desuden indlagt smægtende harmonika i "Bird on the Wire" og "Dance Me to the End of Love", og det fungerer fremragende i begge sange.

"Dance Me to the End of Love" er i øvrigt et af koncertens absolutte højdepunkter, hvor den velsyngende, men ellers let anonyme Signe Svendsen i stærk duet med Claus Hempler finder nogle diskret countrypåvirkede fraseringer frem, og det klæder hende i den grad.

Sara Indrio og Mike Andersen gør det også fint, henholdsvis afdæmpet drømmende og svedigt soul- og bluesrocket, og så sørger Sara Indrio og Signe Svendsen for smukt englekor under det meste af koncerten, helt ligesom The Webb Sisters gjorde det under Leonard Cohens formidable optrædener i årene 2008-2013. Af og tilsat slagtøj og akustisk guitar. Fremhæves skal også Lars Skjærbæks sprøde guitarspil, ikke mindst den akustiske solo på "A Thousand Kisses Deep", mens Troels Skjærbæk og Mads Andersen sørger for bundsolid rytmesektion. Til tider med kontrabas, eksempelvis i "Bird on the Wire".

Udvalget af sange er heldigvis ikke kun de elskede hits, men også knap så velkendte sange, eksempelvis "Diamonds in the Mine" og "Lady Midnight", og alt i alt må man sige, at koncerten absolut yder mestersangskriveren fuld retfærdighed. Man kunne tage nejhatten på og fæstne sig ved de små skønhedspletter, som at Steen Jørgensens vokal som nævnt var mikset lidt for lavt, og at man savnede en kvindevokal af den lidt mere dramatiske slags, eksempelvis Kira Skov, som medvirkede ved Bowie-koncerten i januar, men Skov har selvfølgelig i den grad haft andet at se til i det forgangne år. Endelig kunne man have ønsket en kort præsentation af de enkelte sangere, når de kom ind på scenen – jeg måtte flere gange fortælle min sidekvinde, hvem det nu var, der stod med mikrofonen i hånden, for de var tydeligvis ikke alle kendt af alle i salen.

Sammenlignet med Nikolaj Nørlunds "På danske læber"-koncerter i foråret med glimrende fordanskninger af Cohens sange – hvor Claus Hempler også medvirkede – var aftenens hyldest marginalt mindre fantasifuld, herunder i udvalget af kunstnere – det er også svært at stikke en Bisse nøgen i fiskenet. Den var dog absolut tilfredsstillende, og så tæt på jul vil jeg gerne runde op til fem stjerner. Og skulle holdet finde på at gentage succesen næste år, kan jeg kun give dem – og publikum – min fulde opbakning.

 

Sætliste:

A Thousand Kisses Deep (Sara Indrio)

I'm Your Man (Bjørn Fjæstad)

Paper Thin Hotel (Claus Hempler)

Hey, That's No Way to Say Goodbye (Claus Hempler)

Lady Midnight (Steen Jørgensen)

Sisters of Mercy (Steen Jørgensen)

Take This Waltz (Signe Svendsen)

Suzanne (Mike Andersen)

Memories (Mike Andersen)

First We Take Manhattan (Bjørn Fjæstad)

Pause

Famous Blue Raincoat (Sara Indrio)

I Can't Forget (Steen Jørgensen)

Diamonds in the Mine (Mike Andersen)

Don't Go Home With Your Hard-On (Mike Andersen og Steen Jørgensen)

Bird on the Wire (Signe Svendsen)

Dance Me to the End of Love (Claus Hempler og Signe Svendsen)

Everybody Knows (Claus Hempler)

Hallelujah (Bjørn Fjæstad)

Ekstra:

Come Healing (Mike Andersen)

So Long, Marianne (Bjørn Fjæstad)

 

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA