Mageløs Manson: Rockens antikrist har genfundet storformen

Marilyn Manson, SCC, Aarhus

Mageløs Manson: Rockens antikrist har genfundet storformen

Anmeldt af Michael Jose Gonzalez | GAFFA

Før Marilyn Manson går på scenen for at tænde op under i forvejen godt opvarmede SCC denne mandag aften, trakteres vi med absolut solid opvarmning fra danske Myrkur, der sammen med sine hætteklædte håndlangere yder en godkendt indsats for at få publikum i stemning til hovednavnet.

Myrkurs elegante fusion af nordisk folkemusik og ekstrem metal er et medrivende forspil før hovednavnet, og særligt under smukke ”Ulvinde” er det svært at undgå gåsehud trods varmen. ”Jeg er guden, I er tjenerne” rusker godt op i publikum, så fadølssjatterne rammer gulvet til blandingen af dommedagstoner og englesang. Apropos englesang kunne man godt have ønsket sig lidt af de isnende skrig, Myrkur mestrer så flot og på pladerne effektivt farver sit udtryk med. Men det er i småtingsafdelingen, og hendes 30 minutter lange support-sæt flyver forbi.

Det står fra starten klart, at Manson trods varmen ikke har tænkt sig at slække på energiniveauet under aftenens koncert, der er den bedste, denne anmelder har oplevet med manden siden Roskilde ’99. ”Irresponsible Hate Anthem” lyder, som var den flået direkte ud af 1996. Han fortsætter med endnu en sort perle fra hovedværket Antichrist Superstar, og ”Angel With the Scabbed Wings” fyres ud over scenekanten i en levering så skarp, at man kan skære sig på den.

Vi får croon og skrig i skøn forening på dystert dundrende ”Deep Six” fra comebackalbummet The Pale Emperor, der desværre er sørgeligt underrepræsenteret på sætlisten. ”This Is the New Shit” lyder lige så frisk, som da The Golden Age of Grotesque første gang så dagens lyst i 2003, og der udbryder regulær dansefest rundt omkring i salen. ”Let us enterta-ain you,” messer Manson sidst i sangen, og underholdt, dét bliver vi.

Står distancen

Ved de seneste par Danmarksbesøg har man har mulighed for at opleve Manson under relativt intime forhold, men det er nu som om, det store rockshow er hans rette element, og det er en fornøjelse at opleve ham fylde SCCs store sal ud med en spilleglæde og energi, der bringer mindelser om storhedstiden sidst i 90’erne.

”Disposable Teens” er ikke en personlig favorit, men man sluger den råt, når den serveres som i aften. ”I’ll do ’mOBSCENE’ for you, motherfuckers, I love you”, vrænger Manson, så man tror på ham, og det Oscar Wilde-citerende hardrockhit slynges nådesløst ud over de storsvedende tilhørere, mens Manson kyler den Bowlerhat, han har fundet frem til lejligheden, ud i siden af scenen. Det er vitalt og levende som ind i helvede.

Fra Heaven Upside Down får vi først ”Kill4Me”, der fremføres, så det er lige før, man får lyst til at slå ihjel for manden, og siden hårdtslående ”Say10”, og Manson ser ud til at føle sig hjemme i de nye numre, der langt hen ad vejen står distancen sammenlignet med klassikerne fra de første fire album.

Stemme fra dyndet

”Rock Is Dead” beviser, at det modsatte er tilfældet, og Manson kanaliserer sin indre Bowie ud gennem en tungt slæbende ”The Dope Show”, før han står med en enlig lanterne indhyllet i scenerøg under Sweet Dreams (Are Made of This), som han for længst har gjort til sin egen, med en vokal, lyder som kom den helt nede fra dyndet.

Fra den medbragte talerstol prædikes ”Antichrist Superstar”, og aftenen sluttes af med, at Manson og bandet forsøger at flå taget af SCC med en tændt version af ”The Beautiful People”. Nu burde det egentlig være forbi, men efter nogle mørklagte minutter indtager en kutteklædt Manson atter scenen og giver os en indfølt version af Gerard McMahons ”Cry Little Sister” at gå hjem på.

Man kan altid diskutere sætlister, og selvom, der var mange sange, man gerne ville have hørt til aftenens koncert, der absolut var til den korte side, var sangvalget og fremførelsen til gengæld så intens, at det næppe er mange, der er gået skuffede hjem. Det var en stor aften med en tydeligt tændt kunstner, der har genfundet formen.

Det er måske nok længe siden, Manson har været farlig, men han er fortsat forrygende.

 

Sætliste:

Irresponsible Hate Anthem
Angel With the Scabbed Wings
Deep Six
This Is the New Shit
Disposable Teens
mOBSCENE
Kill4Me
Rock Is Dead
The Dope Show
Sweet Dreams (Are Made of This) (Eurythmics-cover)
Say10
Antichrist Superstar
The Beautiful People
Cry Little Sister (Gerard McMann-cover)


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA