Nordisk melankoli i fuld sol

Aurora, NorthSide, Red Stage

Nordisk melankoli i fuld sol

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Aurora er både navnet på den antikke romerske gudinde for daggry, den engelske betegnelse for nordlys og meget mere, herunder fornavnet på en norsk sangerinde og sangskriver med efternavnet Aksnes. Som kun 19-årig udsendte hun i 2016 sit debutalbum, All My Demons Are Greeting Me As a Friend, der blev et stort hit i hjemlandet og også har markeret sig solidt i mange andre lande. Herunder Danmark, hvor hun blandt andet fik læserstemmer nok til at blive nomineret til GAFFA-Prisen som årets nye navn.

Succesen er fuldt fortjent, for Aurora har en virkelig imponerende stemme, stor, lys, klar og skarp som en diamant og noget af det vildeste, jeg har hørt fra en nordisk sangerinde, siden færøske Eivør Pálsdottir brød igennem i begyndelsen af årtusindet. Aurora lever op til alle klichéer om den engleblide elverkvinde, der kommer ned fra fjeldet, uskyldig og alligevel lidt mystisk, og hendes musik kan bruges som underlægning til en hvilken som helst Nordic noir-krimiserie eller fantasy-ditto – og hun medvirker da også på en del soundtracks. At hun stiller op i noget, der ligner en norsk folkedragt (men dog ikke med bare tæer), ødelægger heller ikke indtrykket af hende som et naturbarn, selvom hun faktisk er født i Stavanger og er vokset op i Bergen.

Nu bliver jeg personligt stort set aldrig træt af store kvindestemmer med undertoner af nordisk melankoli, og selvom Aurora ikke helt er i samme vægtklasse som NorthSide-hovednavnet Björk, er hun absolut en kunstner, der er værd at følge. Det understreger hendes NorthSide-koncert også, selvom den er ramt af visse udfordringer. Mange af Auroras sange er bygget op med stille versintroer, der gradvist bygger op til de kraftfulde omkvæd, hvor trommerne brager igennem. Da koncerten begynder, står jeg tæt på scenen, og her drukner den ellers så smukke vokal desværre ofte i publikums småsnak under versene, og i trommerne, når omkvædene bryder løs. Da jeg går ned til mikserpulten, er lyden heldigvis noget bedre, og herfra er det en fornøjelse at overvære resten af koncerten. At den så foregår i fuld sol, passer ikke helt til den melankolske undertone, men man kan jo ikke helt klandre Aurora for det gode vejr.

Sætlisten består både af sange fra debutalbummet og fra Auroras kommende toer, med en lille overvægt af sidstnævnte, hvor singleforløberen, den fine feministiske slagsang ”Queendom” er den eneste, som endnu er udgivet. Dette store udbud af knap så kendte sange kan måske forklare den ærgerlige manglende koncentration hos en del publikummer, selvom sangene er fuldt på højde med numrene fra debuten. Bandet består af guitar, trommer og to personer på henholdsvis et stort og et mindre keyboard. Sidstnævnte bidrager også med et smukt englekor, der går op i en højere enhed med Auroras sirenerøst. Genremæssigt omtales Auroras musik ofte som elektropop, men live er det elektroniske aspekt ikke så fremtrædende, og man kunne lige så godt kalde det folk-pop. Ikke overraskende er hittet ”Running With the Wolves” sidste sang, og det udløser solid fællessang.

Ulvene er som bekendt tilbage i Danmark, hvor de både vækker glæde og uro og stor diskussion. Med Aurora burde der ikke være nogen debat – hun skal være så hjertelig velkommen.

 

Sætliste:

Soft Universe

Warrior

Forgotten Love

Runaway

Under the Water

All Is Soft Inside

Queendom

Animals

The Seed

Running With the Wolves

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA