Vikar vild i varmen

Lydmor, NorthSide, Red Stage

Vikar vild i varmen

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Det var en stor skuffelse, at den norske sangerinde og sangskriver Susanne Sundfør med halvanden dags varsel aflyste sin koncert på NorthSide, af uvisse årsager. Festivalen fik dog en absolut solid erstatning i form af danske Lydmor, der nok er noget mere udadvendt på en scene end Sundfør, men ligesom hende har en smuk stemme og er en intens performer. Jeg er måske en lille smule positivt forudindtaget, for da Lydmor optrådte til GAFFA-Prisen i Odeon i Odense i februar, skabte hun overskrifter ved – på eget initiativ – dels at fremvise et feministisk manifest mod sexistiske musikanmeldere af hankøn, dels at levere et imponerende show, hvor hun var bodypainted i fluorescerende farver og – viste det sig i et kort glimt, da lyset blev tændt, efter hendes to numre var spillet – var splitternøgen. Og nåja, sangene i sig selv var også glimrende.

I dag opererer Lydmor tvunget af omstændighederne i fuldt dagslys, og derfor fungerer bodypaint-konceptet ikke rigtigt, hverken med eller uden tøj. I stedet fremviser Lydmor en scenografi med kinesiske skrifttegn tryllet frem på bare tre dage – hendes kommende tredje album er inspireret af hendes et år lange ophold i Shanghai for to år siden. Hun valgte nemlig, efter en personlig krise, at udfordre sig selv ved at flytte til, ikke Berlin, London eller New York, som tusindvis af andre danskere gør, men derimod Shanghai. En af verdens største byer, i et land med benhård kapitalisme og sparsomt demokrati. Godt tænkt, og det glæder jeg mig til at høre meget mere om på det kommende album. Hun har også fået påmalet noget, der ligner netstrømper, og som også går op på armene. Det er der muligvis også et feministisk statement i, men lad det ligge og lad os fokusere på det, der trods er Lydmors hovedbeskæftigelse: Musikken.

Lydmor optræder alene på et podium med to keyboards, en computer og diverse effekter. Hun lægger ud med sangen ”Mark of Beauty” fra hendes hidtil seneste soloalbum, Y fra 2015, i en langsom udgave, hvor hun sampler sin stemme og looper den på elegant vis, om end jeg dog foretrækker nummeret i den lidt hurtigere version, man finder på albummet. Hovedparten af de følgende, absolut udmærkede sange stammer fra det kommende tredje album I Told You I’d Tell Them Our Story, der udkommer til september, og her skiller især balladen ”Claudia” sig positivt ud. Lydmor, der i forvejen er i besiddelse af en smuk og ren stemme, synger i omkvædet i et imponerende højt leje, og hun er nu også helt fremme på scenekanten. Pladsen foran Red Stage er i øvrigt stort set fyldt, selvom Marvelous Mosell er i gang på Blue Stage, og det bliver den ved med at være under hele koncerten.

Lydmor udstråler både taknemmelighed over det store fremmøde – det må være et af hendes største publikum til dato i rollen som solist (hun har også optrådt på store scener med blandt andre Sort Sol og det belgiske band Arsenal) og stor selvsikkerhed. I løbet af sættet kommer der mere gang i musikken, blandt andet med den let dancehall-orienterede ”Money Towers”, en nyskrevet anti-anti-#MeToo-sang og endelig Y-albummets nummer ”I Love You”, der på Y er en semi-ballade, men nu er blevet pumpet godt op med bas og beats. Det klæder den, og der er god bevægelse i det tilfredse publikum.

Hvis jeg må indskyde et enkelt forbehold, så foretrækker jeg Lydmor med livetrommer, som hun havde det på Spot Festival sidste år. Det giver lige lidt ekstra fylde i lyden, men det er småting, og hun er jo også med på et afbud – og i øvrigt på vej til Sankt Petersborg for at optræde. Det giver god mening, og jeg har før skrevet, at hun er en kunstner på internationalt niveau. Det står jeg ved efter disse 45 minutter på NorthSide.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA