Habil hitmaskine i heden

Mads Langer, Tinderbox, Rød Scene

Habil hitmaskine i heden

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

De sidste par dage har man i flere danske medier kunnet læse, at Mads Langer for nylig har købt et hus til et anseligt millionbeløb. Nogle bliver forargede over at høre om den slags pengeforbrug, andre – heriblandt undertegnede – bliver snarere forargede over forargelsen, for manden må da formodes at være kommet ærligt til sine penge ved at give mange og velbesøgte koncerter og ved at hitte stort på radioer og streamingtjenester. Hovedparten af de mange fremmødte denne sidste eftermiddag på Tinderbox ser da også ud til at være enten bedøvende ligeglad med Langers privatøkonomi eller synes, at pengene er givet godt ud. De tager med tydelig tilfredshed imod den vare, de har været med til at betale for. Nemlig iørefaldende popsange med en veloplagt frontfigur og et stort og stærkt spillende orkester.

Mads Langer indtager scenen iført høj krølleføring og fancy orange solbriller og lægger ud med et af sine store hits, ”Elephant” i en langsom og ganske fin version. Han fortsætter med ”Unusual”, hvor inspirationen fra soulmusikken er tydelig, både i Langers stærke vokal og i præstationen fra de to engelske korsangere, en af hvert køn. Undervejs i nummeret kaster Langer sig ligefrem ud i scat-sang op ad guitaristens solo, mens den allestedsnærværende trommeslager Felix Ewert – der også spillede med Alex Vargas på samme scene for to dage siden – lægger en solid bund. Bandet består desuden af keyboardspiller, bassist og en cubansk slagtøjsspiller, der senere spiller en heftig solo i ”Tunnel Vision” og ifølge Langer går under navnet ”Guds hånd”. Måske en lille overdrivelse, men han er skam imponerende.

Den nyligt udsendte ballade ”Move Mountains” understreger Langers evner som melodimager, og det samme gør hittet ”Flawless”, som sætter tusindvis af struber i arbejde. Varmen lægger måske en lille dæmper på folk, der ikke helt er de ”24hrPartyPeople” i den sang, hvor Langer lidt uopfindsomt har lånt titlen fra Happy Mondays nummer af samme navn og Michael Winterbottoms stærkt underholdende spillefilm fra 2002 om Manchester-musikscenen fra 1976-1992. En scene, der i al dens hedonistiske festkultur virker meget langt fra Langers noget mere polerede, men dybt professionelle udtryk.

De engelske korsangere imponerer med en længere passage i fokus i ”Heartquake”, der får publikum tilbage på tæerne, mens Langer næsen får gåsehuden frem i sidste halvdel af ”Overgi’r mig langsomt”, hvor han synger helt a cappella, når han ikke lige overlader et par linjer til publikum.

Den eftertænksomme udgav af Peter Bellis ”København (fra en DC-9)” viser Langers evner som fortolker, mens den helt nye ”Double Trouble” lyder som et kommende hit. Publikum har i hvert fald ingen problemer med at synge med, selvom de færreste må formodes at have hørt nummeret før.

Mads Langer har aldrig været bange for politiske statements, og under ekstranumrene er han og bandet iklædt fodboldtrøjer i regnbuens farver med ordene ”Forandr verden” på russisk som en støtte til LGBTQ-bevægelsen især i Rusland, hvor den desværre har trange kår. I forvejen har Langer diskret hejst flaget i form af regnbuefarvede strømper. Yderst sympatisk det hele – så kunne det være fedt at se statementet brugt i netop Rusland, af enten fodboldspillere, Mads Langer selv eller andre, men det kan jo være, der bliver en lejlighed til det.

Storhittet ”3AM” og mere fællessang slutter fem fornøjelige kvarter fra en af Danmarks fortjent største popstjerner i disse år – en mand, der virker oprigtig beæret over publikums begejstring og desuden burde kunne klare sig uden for landets grænser, og også har gjort det i et vist omfang. Han kan for min skyld godt flytte til et endnu større og dyrere hus.

Sætliste:

Elephant

Unusual

Move Mountains

Flawless

24hrPartyPeople

Heartquake

Overgi'r mig langsomt

København (fra en DC-9)

Double Trouble

Tunnel Vision

No Gravity

Ekstra:

Fact-Fiction

3AM


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA