Cool, ikke kolde post-punk-redaktører

Editors, Tinderbox, Rød Scene

Cool, ikke kolde post-punk-redaktører

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Få minutter inden britiske Editors går på scenen på Tinderbox, kan man vade næsten helt op til scenekanten – så få personer kan de trække. Da post-punkerne spillede i Store Vega i marts, var der ellers udsolgt, men der er selvfølgelig forskel på et mellemstort spillested i hovedstaden og en stor festival i provinsen, og måske er Editors’ musik bare for mørk og melankolsk til en festivalplads i høj sol – for der sker ikke andet på pladsen, som kan trække folks opmærksomhed. Måske fodbold-VM på telefonerne?

Det spinkle fremmøde lægger dog ikke en dæmper på Tom Smith og Co., der tværtimod leverer et tændt sæt med en fokuseret frontmand. ”Don’t you be so cold”, synger han i åbningsnummeret ”Cold”, og han er selv alt andet, som han bøjer sig forover og lever sig helt ind i sangen, mens den dybe og karakterfulde stemme står skarpt i lydbilledet. Sangen stammer fra gruppens nyligt udsendte sjette album, Violence, hvis karakteristiske albumcover i kæmpeformat pryder bagvæggen. En række nøgne mennesker, der tager om hinanden i en særegen positur, der både kan minde om kærlighed og vold.

På samme måder kæmper de modsatrettede følelser, håb og fortvivlelse, lys og mørke i Editors’ musik og tekster, ligesom guitarer og keyboards konkurrerer om lydbilledet. På gruppens to første album var guitarrocken i centrum, på treeren havde synths fået hovedrollen, og senere har de fået en nogenlunde ligelig plads i udtrykket. På Tinderbox får vi adskillige eksempler på alle tre universer. De gamle, maskingeværhurtige rocksange som ”An End Has a Start”, ”Blood” – med skarpe guitarfigurer fra guitarist Justin Lockey, som ellers først blev medlem af gruppen efter deres første tre album – og ”Munich” får begejstringen frem hos den lille skare foran scenen, hvor en stor del tydeligvis er fans. Det samme sker også for de nye, lidt langsommere sange ”Nothingness” og titelnummeret fra Violence, hvor Tom Smith i førstnævnte finurligt pendulerer mellem ordene ”Tenderness” og ”Tinderbox”.

Den halvmørke og mid-tempo-groovy ”Sugar” er et højdepunkt, og det samme er den dansable og synthbarne ”Papillon” mod slutningen af sættet, mens ”Ocean of Night” skiller sig ud med sit akustiske udtryk, og Tom Smith når undervejs i koncerten både at synge i falset, spille akustisk og elektrisk guitar, keyboard, MPC og opretstående klaver og i det hele taget udstråle overskud. Det samme gælder gruppens øvrige fire musikere, og alt i alt kan man med glæde konstatere, at Editors langtfra har mistet relevans og aktualitet seks album og mange, mange koncerter inde i karrieren. Publikum vokser da også en smule under Editors’ fem kvarter på scenen, om end det desværre aldrig bliver imponerende stort. Én ting står dog klart: Krisen i medieverdenen har ikke ramt Editors.

 

Sætliste:

Cold

Hallelujah (So Low)

Smokers Outside the Hospital Doors

An End Has a Start

Blood

Life is a Fear

Darkness at the Door

Munich

Nothingness

Violence

No Harm

Sugar

Ocean of Night

The Racing Rats

Papillon

Magazine


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA