Lige lovlig lavt

C.V. Jørgensen, Roskilde Festival, Arena

Lige lovlig lavt

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Det er svært ikke at være en smule forudindtaget inden dagens koncert med en vaskeægte Roskilde-veteran, C.V. Jørgensen, der albumdebuterede for 44 (!) år siden. I april indledte han nemlig sin første turné i otte år, som talrige medier, og naturligvis også GAFFA, dækkede behørigt. Dengang var det store spørgsmål, om C.V. ville medbringe nye sange, her hele 16 år efter udgivelsen af sit seneste album. Det ville han ikke, og han er også kendt for at spille samme sætliste, ja nærmest sige det samme mellem numrene på en hel turné. Det gjorde han i hvert fald tilbage i 2010, og det har han også gjort dette forår, hvor han primært har spillet sange fra sit fjerde-, tredje- og næstnyeste album, de mesterlige Indian Summer, I det muntre hjørne og Sjælland udgivet i perioden 1988-1994. Album præget af mere eftertænksomme og mindre samfundskommenterende sange end i de unge år, men stadig skrevet med C.V.’s skarpe pen og suveræne sprogbeherskelse. Så i princippet kunne jeg godt have skrevet min anmeldelse på forhånd, og det var denne intro da også.

Men, men, men … C.V. skuffer faktisk en smule denne eftermiddag i et fyldt Arena-telt. Af uvisse årsager er lyden nemlig lige lovlig lav i første halvdel af koncerten, så man ikke helt kan nyde alle nuancerne i især Rune Kjeldsens formidable guitarspil. Manden er fuldt fortjent kåret som modtager af prisen Årets Gudman, som gives til musikere, som først og fremmest er holdspillere og ikke solister, men som gør det fremragende, og det gør Kjeldsen. Uanset om han spiller seks- eller 12-strenget guitar, med eller uden slide-bottleneck, er hans spil så delikat og elegant, at det giver gåsehud, eksempelvis soloen i ”Det regner i mit hjerte”, som ligefrem udløser klapsalver fra publikum.

Det er dog først noget senere, midt i sættet og midt i ”Blåt blod til alle”, at der kommer styr på lyden, der først forsvinder ganske kort, inden den endelig bliver høj nok. Dagens hovedperson er også i topform og stærkt syngende, så man kan høre alle hans lyriske guldkorn, især da lyden bliver god, og han virker oprigtigt rørt over publikums begejstrede modtagelse. Når han siger ”Det her har vi aldrig prøvet før”, må det dog skyldes overdreven høflighed, for manden har spillet på Roskilde og mange andre store scener mange, mange gange før. Som en lille pudsighed har han sit eget backstagepas om halsen, ligesom han har haft det under hele sin turné, i hvert fald de koncerter, jeg har set, på Train, Heartland, NorthSide og Tinderbox. Man skulle ellers tro, at han let ville blive genkendt, når han mødte op til sine egne koncerter.

Rytmesektionen alias Knut Henriksen på bas og Gert Smedegaard på trommer er gamle kendinge i C.V.-regi og er klippefaste i bunden, mens allestedsnærværende (også C.V.s udtryk) Gustaf Ljunggren også er ny, på keyboard og pedal steel-guitar. Også Ljunggren er en virtuos musiker, der blandt andet giver en stærk pedal steel-solo i ”Babylon”.

Fællessangen indfinder sig for alvor under ”Sæsonen er slut” og ekstranummeret ”Det si’r sig selv”, og både C.V. og publikum udstråler taknemmelighed. Det gør denne anmelder også, men han kan altså dårligt tillade sig at tage på turné én gang til uden en eneste ny sang. Det siger sig selv.

 

Sætliste:

Indian Summer
Det regner i mit hjerte
Lokomotivation
Ude af sync
Spildte bedrifter
Babylon
Elisabeth
Blåt blod til alle
Flikflakker
På gyngende grund
Skygger af skønhed
Sæsonen er slut

Ekstra:
Florafobi
Det si'r sig selv

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA