Horror i hovedlandet

Goblin, Metal Magic Festival, Fredericia

Horror i hovedlandet

Anmeldt af Ras Bolding | GAFFA

Arkivfoto
 
Metal Magic bliver næppe nævnt side om side med Roskilde, Tinderbox, Copenhell og sligt, hvis man spørger danskeren på gaden om hjemlige musikfestivaler, til gengæld har festivalen i Fredericia tag i et dedikeret publikum, som for fleres vedkommende hellere sætter benene dér end på de større og mere kommercielt orienterede af slagsen, for som det tydeligt fremgår af navnet, så er Metal Magic Festival primært af og for metallere. Og givet der er tale om en mindre festival, som derfor naturligt nok ikke kan konkurrere med de store og pengestærke af slagsen, så satses der i sagens natur ikke på de store navne i den helt tunge ende af den økonomiske liga. Der bydes i stedet på forskellige genrer og udtryk inden for metal-feltet, og det betyder samtidig, at de fleste af de folk, der dukker op i højere grad er helårs- end weekend-metallere. Set i netop dét lys kan det synes mærkværdigt, at man i år fra festivalens side vælger at præsentere et hovednavn, der reelt ikke er metal. Men nu er vi nogle for hvem "mærkværdigt" først og fremmest er et prydsadjektiv.
 
Italienske Goblin indledte karrieren tilbage i begyndelsen af halvfjerserne under navne som Oliver og Cherry Five. Dengang spillede de primært progrock, men et møde med den ligeledes italienske gyserfilminstruktør Dario Argento, der i øvrigt inden da bl.a. havde bidraget som screenwriter til Sergio Leones legendariske western, Once Upon A Time In The West, førte til et stilskifte. Gruppen bevarede afsæt i progrocken, men udvidede den musikalske pallette med elementer af både elektronisk musik, metal, siden også goth og sågar en knivspids pletvis Italo Disco, og skabte soundtracks til klassiske Argento-gyserfilm som Profondo Rosso og Suspiria, soundtracks der tilmed solgte særdeles godt. De lavede ligeledes musik til Romeros Dawn Of The Dead og blev, måske ikke overraskende, uløseligt forbundet med horrorgenren - og det er måske bl.a. denne forbindelse, der giver god mening i forhold til en metal-festival.

Tusmørke
Da Goblin gik på scenen var det endnu ikke blevet helt mørkt; tusmørket sænkede sig over pladsen og folk søgte til scenen efterhånden som den velspillede instrumentalmusik kom i gang. Der har nok været 400-500 gæster alt inklusive undervejs; flere af dem vidste tydeligvis hvem Goblin var, flere af dem gjorde tydeligvis ikke, men var nysgerrige nok til ikke bare at give det her italienske band med flere synthesizere end guitarer på scenen en chance, men også lade sig rive mere og mere med. Bag de fire musikere var der sat skærm op med filmklip - meget passende når nu Goblin først og fremmest er kendt for netop sine soundtracks.
 
De første numre bar lidt præg af, at lyden lige skulle helt på plads, niveauer mellem forskellige instrumenter afstemmes, etc. Sådan er det ofte på festivaler, hvor der typisk alt andet lige ikke er samme muligheder for lange lydprøver som på klubber, spillesteder og lignende. Men lyden kom på plads og var overordnet betragtet ganske god; intet at klage over der. Og det var godt, for Goblin er en velspillende gruppe, hvad aftenens koncert da også til fulde demonstrerede; både trommer, bas og guitar sad lige i skabet, og så er ankermand Claudio Simonetti jo altså virkelig en dygtig fætter på sine tangenter. Undervejs leverede han både orgelspil, lige fra kirke til prog, vocoder og hvinende MiniMoog, ikke sjældent flere dele på én gang. Flere numre var arrangeret til også at give plads til mere improviserede forløb, soli fra de forskellige musikere, lige så vel som der blev leget med form og introer flere gange i løbet af koncerten. Der var til tider næsten løssluppen stemning, dog uden at tingene på nogen måde faldt fra hinanden eller blev ukoncentrerede - det er Goblin simpelthen alt for dygtige til.

Blodigt genrecirkus
En af styrkerne ved Goblin har altid været viljen såvel som evnerne til at kombinere forskellige musikalske udtryk til en giftig cocktail, der ofte har været brugt til at akkompagnere blod, død og mord i filmsammenhæng, og dette element af genrecirkus stod endog endnu tydeligere denne aften, for gruppen slap af sted med at spille både instrumentalsynth, fusionsjazz, progrock og sågar noget, der sneg sig i retning af gyserfilm møder Italo Disco - på en metal-festival. Og metallerne tog godt imod, med både headbang og djævletegn undervejs; der var bestemt god stemning, måske - og ikke helt overraskende - kulminerende med den sublime "Suspiria", fra balletgyseren af samme navn, hvor publikum som intro sang med på stykkets gennemgående instrumentaltema, inden Simonetti tog over på sine synthesizere og siden satte resten af bandet i sving. Nummerets vekslen mellem tyste og ildevarslende melodiske forløb og så eksplosive passager forstærkedes live, og for nu at sige det på god gammeldags metaljysk - det rykkede!
 
Også den vocoderbårne "Tenebre" og den sopranorienterede (med sopran på backing track) "Phenomena", som begge fik lidt ekstra dødsdisco i liveleveringen, trak stik hjem hos publikum, hvad også den afsluttende "Profondo Rosso"-suite gjorde, kulminerende med hovedtemaet, der med sin skiftende 7/8 og 8/8 taktart sender nik i retning af Mike Oldfields famøse Tubular Bells-tema, der jo blev brugt som del af soundtracket til Eksorcisten dengang i halvfjerdserne.
 
Goblin levede bestemt op til legendestatussen, de gav en fremragende koncert, og det var fedt at opleve dem på en mindre festival, hvor man som gæst var helt tæt på. Inden koncerten var der folk blandt publikum, der talte om, hvordan dedikerede metalfans mon ville tage imod gruppen - hvis enkelte måske var nervøse, så må man sige, at den nervøsitet blev gjort til skamme. Efterhånden som koncerten skred frem tog folk bedre og bedre imod, og arrangørerne bag Metal Magic skal således også have ros med på falderebet for ikke alene at udvise mod og booke utraditionelt, men også for at kende og stole på sit publikum i den henseende. Størst er ikke nødvendigvis bedst - Goblin på Metal Magic var ubetinget en rigtig succes som både band, arrangører og musikelskere kan være yderst tilfredse med.

Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA