Yungblud: 21st Century Liability

Yungblud
21st Century Liability

Sjusket debutudspil fra Englands skarpeste teenager

GAFFA

CD / Copenhagen Records
Udgivelse D. 06.07.2018
Anmeldt af
Kristian Bach Petersen

Det er kun et par måneder siden, Yungblud spyttede sin første ep ud, og hans stjerne er næppe blevet mindre herhjemme, med veloverståede Tinderbox og NorthSide-koncerter i bagagen. Desværre virker debutalbummet en kende jappet, som om Dominic Harrison har haft lige travlt nok med at ride på bølgen.

Overordnet halter musikken. De mere (indie)rockede toner er så godt som forsvundet og erstattet af elektroniske beats, der hverken virker gennemarbejdede eller understøtter vokalen. På den måde har Medication et svagt ekko af skudsalverne fra M.I.A.s Paper Planes, uden at nummeret kommer til at lyde specielt potent af den grund, og titelnummeret virker særlig tungt, med rodede samples og mærkelig musestemme.

Hvor Yungbluds stemme i den grad matcher et flow a la Jamie T eller Alex Turners, er han altså (endnu) ikke nogen Mike Skinner. Samtidig rammer mange af numrene en lyrisk tomgang, hvor de ellers skarpe tekster bliver fanget i loops af enkelte linjer og derfor bliver mere banale end bidende.

Psycotics Kids kammer over med Harrisons vrængende vokal, og det ender med at lyde som en ren pastiche på ska-musikkens jamaicanske rødder. Machine Gun (F**k the NRA) ender også med at lyde ærgerlig hul. For hvor autentisk virker det, når en britisk knægt sætter sig i en amerikansk skoleskyders hoved? Hvorfor ikke holde sig til ting, som du ved noget om og ligger close to home, frem for at appropriere andres issues og forfalde til klichéer?

Trioen af sange fra den første ep, Anarchist, I Love You, Will You Marry me og Polygraph Eyes ikke mindst slår kvalitetsmæssigt ud og minder om, hvor skarp Yungblud kan være. Så desto mere ærgerligt, at de nye numre ikke matcher.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA