Det skal være ondt, for at det kan gøre godt

Baest & I'll Be Damned, Skovscenen, GrimFest

Det skal være ondt, for at det kan gøre godt

Anmeldt af Rasmus Espersen | GAFFA

Se stor fotoserie fra I'll Be Damneds optræden

Til efteråret drager de to aarhusianske bands Baest og I’ll Be Damned landet rundt på tour sammen. Men allerede i dag på dette års GrimFest kunne vi få en forsmag på de to bands samarbejde. Og lad mig bare springe til konklusionen: Book en dato, køb billetten, og glæd jer!

Først på scenen var I’ll Be Damned, der med sin forbandet hårde rock and roll stak en finger i vejret med et smil på læben og satte gang i festen med guitarsoloer og crowdsurfing anført på fineste vis af værten, entertaineren, frontmanden og forsangeren Stig Gamborg.

Denne havde en pragmatisk tilgang til det snakkesalige publikum: ”You’ll all be quiet!”
Da der ikke kom nogen brugbart respons, konkluderede han blot: ”We’ll all play louder!”
Hverken Baest eller I’ll Be Damned kom da heller nogensinde ned på et lydniveau, hvor snak kunne følge med.

Selvom publikum ikke just responderede som ønsket, havde Stig Gamborg dog intet problem med at trænge igennem. Hans skærebrænderstemme og dragende tilstedeværelse på scenen trængte direkte ind i sjælen.

Efter I’ll Be Damned gik en anden frontmand af Guds nåde på scenen. Det var blevet tid til Baests sæt, og Simon Olsen lavede blot en ring med sin finger, og så gik publikum amok oppe foran. Han behøvede ikke at sige et ord, han havde sit dedikerede hjemmebanepublikum i sin hule hånd.
Det var store skiftedag midt på pladsen, hvor folk strømmede forbi for at komme op foran, mens andre folk flygtede i den anden retning for ikke at blive opslugt i kaosset, men blot iagttage koncerten lidt på afstand.

Jeg forstår mig egentlig ikke på dødsmetal. Jeg kan ikke høre, hvad der bliver growlet, jeg kan ikke følge med på dobbeltpedalen, og jeg har svært ved at skelne instrumenterne fra hinanden i den mur af lyd, der produceres. Men de bagateller forhindrede mig heldigvis ikke i at nyde musikken fuldt ud, for pludselig fandt jeg mig selv løftende fødderne i takt til stortrommen, mens hovedet nikkede, og et stort smil bredte sig fra det ene øre til det andet. Hånden kom i vejret, og jeg satte mig på hug ligesom alle andre, da Simon Olsen krævede det af os. Tænk at noget så ondt kan være så sjovt. Simon ramte helt plet, da han til den nye single ”Vortex” krævede en ring af døde, men glade mennesker.

Indtil nu var vi blevet forkælet med to adskilte koncerter. Bevares, Simon Olsen sang da med på I’ll Be Damneds sidste nummer, og midt under deres sæt vandrede de to Baest-guitarister over scenen med vrikkende hofter og stort puddelhår, ligesom trommeslageren fra I’ll Be Damned gik amok til Baest fra sidelinjen. Men skulle de ikke spille sammen?

Hell yeah – og her tog koncerten for alvor kegler. De to bands blev blandet godt og grundigt sammen. Først med de to trommeslagere fuldstændig synkront spillende perfekt sammen som basis for guitar- og bassoli på et instrumentalt nummer. Det var imponerende at se og høre.

Hernæst på nummeret ”Eaten” med Simon på vokal og den anden halvdel som band. Undervejs kom de andre fem på scenen og hoppede rundt og holdt en fest. Ti mand på den forholdsvis lille scene var et vildt syn, som endda blev toppet på afslutningsnummeret, hvor alle ti mand greb deres respektive instrumenter og gik amok i et show, der kunne lukke enhver Live Aid og Earth.

Baest og I’ll Be Damned sluttede sammen på toppen og fik for alvor skudt deres fællesturné i gang.

Se stor fotoserie fra I'll Be Damneds optræden

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA