En aften i Britneys Freakshow

Britney Spears, Smukfest, Bøgescenerne

En aften i Britneys Freakshow

Anmeldt af Cillian Murphy | GAFFA

Fortællingen om Britney Spears er på mange måder fortællingen om rutsjebaneturene i forlystelsesparken Hollywood på godt, ondt, en del mere ondt og så godt igen. Det er historien om de altdominerende hitlisteplaceringer fra et ungdomsikon, men også de korte ægteskaber og det nu ikoniske glatbarberede hoved.

For første gang i syv år turnerer Britney nemlig igen, efter at have haft et fem-årigt residency i Las Vegas siden 2013. I 2016 udgav hun sit seneste album, Glory, en ganske velmodtaget affære, men vi skal helt tilbage til 2011 for at finde popstjernens seneste koncert her i landet. Der var derfor forståeligt nok stimlet en tæt masse sammen foran Bøgescenen kl lidt i 23 onsdag aften for at få et stykke af Britney og hendes tyggegummipop.

Og her står vi så. Bredt repræsenteret – unge som gamle, drenge som piger. Okay – flest piger. Der er ingen tvivl om, at Smukfest med bookingen af Britney Spears har ramt lige i hjertet på segmentet, og det er lidt vildt at tænke på, at amerikaneren til trods for en alder af blot 36 år har været i gang som udgivende soloartist i mere end to årtier. Hun er på mange måder manifestationen af den helt klassiske Max Martin-pop og appellerer nok især til den generation, der havde sin barn- og ungdom op igennem 90’erne og de tidlige 00’ere.

Men hvad kan man egentlig forvente til sådan en koncert? Britney er notorisk kendt for at lip-sync’e live, fare rundt på scenen og i det hele taget levere et danseshow snarere end en koncert. Vi skal ikke mange taktslag ind i åbningsnummeret “Work Bitch”, før denne forhåndsantagelse bliver bekræftet...

Danseshow og hitparade i seks gear og syv akter

Man skal anmelde en koncert ud fra den præmis, den nu engang er udført under, men lad det være sagt: det var syret. At se en voksen kvinde igennem halvanden times show, insisterende på at få det til at se ud, som om hun leverer hver en strofe gnidningsfrit, til trods for hun nærmest bogstaveligt talt flyver rundt på scenen. Når det så er sagt, må man også erkende, at Britney Spears er Britney Spears, og der vil være mere dans, gøgl og løjer end egentlig sang.

Showet er delt ind i akter, som opdeles af endnu mere koreografi, og der er ikke sparet på de storladne følelser. Alligevel kan man ikke undgå at føle, der mangler en masse nerve, når der ikke synges på playback’en, og der end ikke sendes hilsner eller er anden interaktion med publikum. Det er virkelig automatisk – hvilket også underbygger, hvorfor koreografidelen fungerer så flot.

Men et freakshow, det kan det vist bedst gengives som. Fra de indledende pigehvin over åbningsnummeret “Work Bitch”, til det nærmest bizarre scenarie, hvor en “heldig” fyr ved navn Casper fra publikum bliver hevet på scenen, iført læder og skal kravle rundt med dansere og Britney i hælene på – ja – “Freakshow”.

Eksempler på freakshowet er der således nok af: akt 3 indledes med en række stakit/hegnlignende rekvisitter, som skifter plads konstant. Herefter lyder det velkendte “It’s Britney, bitch”, og en ny futuristisk setting har nu fundet vej, mens hittet “Gimme More” pumper over højttalerne, og Britney selv har selskab af, hvad der mest af alt ligner en pumpet reunion af NSYNC, i bar mave og skovmandsskjorte. Akt 6, cirkus-akten, indledes ligeledes af cirkusdirektøren Britney herself, som mens hun synger “Circus” akkompagneres af 8-10 dansere, som agerer alt fra linedanser til stærk mand i cirkus. Det er alt for meget, men samtidig også lige, som det skal være på én og samme tid.

Aftenens højdepunkt kommer således, da showet er ved at have nået vejs ende. Akt 7 indledes med en downtempo version af "Toxic". Denne kommer naturligvis op i tempo efter første omkvæd, hvorefter et “Stronger”/“Crazy”-medley tager afsked med både danserne og danskerne på nærmest musicalagtig facon, hvilket blot underbygger spørgsmålet om, hvorvidt alt dette egentlig bedst kunne beskrives som en koncert eller et danseshow?

Kigger man på det samlede publikum, er tætheden da også markant mindre mod slutningen af showet – om det skyldes skuffelse, kedsomhed eller trætte stænger oven på et temmelig repetitivt show må stå hen i det uvisse, men én ting er sikkert: Smuk fik freakshow for pengene.

 

 

Akt 1

Work Bitch

Womanizer

Break the Ice

Piece of Me

Act 2

...Baby One More Time / Oops!... I Did It Again

Act 3

If I'm Dancing

Me Against the Music

Gimme More

Clumsy / Change Your Mind (No Seas Cortes)

Act 4

Scream & Shout

Boys

Do You Wanna Come Over?

Work It / Get Ur Freak On / WTF

Act 5

Get Naked (I Got a Plan)

I'm A Slave 4 U

Make Me...

Freakshow

Do Somethin'

Act 6

Circus

If U Seek Amy

Breathe on Me

Slumber Party

Touch of My Hand

Act 7

Toxic

Stronger / (You Drive Me) Crazy

(Encore)

Till the World Ends


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA