Operap var rimelig pimp lidt øst for Nimb

Operap: Før den tykke dame synger, Plænen, Tivoli

Operap var rimelig pimp lidt øst for Nimb

Anmeldt af Peter T. Aagaard | GAFFA

Kan du huske det afsnit af The Simpsons, hvor Homer er på Lollapalooza, og rapgruppen Cypress Hill kommer til at bestille The London Symphony Orchestra? Om det var sådan, kulturjournalist Rune Skyum-Nielsen kom på til Operap, genrefusionen af opera og rap, ved jeg ikke. Om ideen så er køligt kalkuleret eller en kæmpe koger, er resultatet blevet både underholdende og musikalsk holdbart. Det skulle vise sig, da fremførelsen af “Operap – Før den tykke dame synger”, skulle oversættes fra det rowdy Roskilde Festival til abonninerne på Plænen i Tivoli.

Konceptet er simpelt nok at parre rappere og operasangere omkring et klassisk værk og lade sød musik opstå. Du ved, lidt ligesom da Warren G og Sissel Kyrkjebø sang "Prins Igor", bare forhåbentlig bedre. Styrmanden for hele seancen er DJ Noize. Verdensmesteren i mix har tidligere blandet sig i klassisk musik, da han lavede “60 minutes of Noize - Concerto for turntable and orchestra” og de, der kender hans produktioner, ved at de oser af melodisk instrumentation. 

Denne gang er han gået skridtet videre og har fået lagt vokaler på fra rapperne Per Vers, Pede B, Mund De Carlo, Annelise, 4Pro og Kasper Spez sammen med operasangerne Adam Riis, Kristian Krebs, Nina Clausen, Lucia Szabova og Lisa Tjalve. De fortolker værker af blandt andet Bizet, Carl Nielsen og Mozart, hvilket der er kommet en håndfuld flotte sange ud af. 

Fra klassiske samples til klassisk ensemble 

Endnu flottere end samples er det nu at høre rapperne og operasangerne et ensemble – i dette tilfælde Duen, et 20-mand m/k stort ungdomsensemble, der indtager Plænen til høfligt afventende klapsalver. Koncerten i Tivoli præsenteres som en del af CPH Opera Festival, der tænker opera på utraditionelle måder, og man må sige, at det er et utraditionelt publikum. Alt fra børn og bedstemødre til bagstive bodegarotter står klar til en unik musikoplevelse. 

Efter introduktion fra Rune Skyum scratcher Noize koncerten igang med den storladne “O Verona”, hvorefter 4Pro tager favntag med Mozarts “Lacrimosa”. Allerede fra start er der en dejlig fællesskabsfølelse. Det er, som om de musikalske verdener åbner for hinanden. Den klassiske musik fremstår mindre tør og gammeldags, når Noize mixer den om til et moderne sangformat, og rappen får en bredere appel, når 4Pro råber til det grå guld, at de ser fucking smukke ud. 

Pædagogisk mur af vellyd

Stemningen stiger i takt med afviklingen går op i en højere enhed. Noizes tagteampartner Pede B har lavet et særligt stærkt nummer ud af "Il Commendatore”. Han leverer sit rap klippefast, og med sin vanlige sans for at sætte ord på hverdagens udfordringer får han eftermiddagens første punchline-bifald for linjen “Folk kalder mig bror uden nogensinde at have haft mit telefonnummer”. 

Mellem solisterne spiller emsemblet mere konventionelt, hvilket får et par teenagere til at forlade plænen med salutten, at de ikke er kommet i Tivoli for at kede sig. Havde de givet det en chance til, tror jeg, at de kunne være blevet underholdt, for opbygningen af numrene er meget pædagogisk. Blandt andet griber dirigenten på et tidspunkt selv en soloviolin og spiller et stykke helt nøgent, inden resten af orkestret falder ind og man hører, hvordan melodien bliver til en mur af vellyd. Desuden er allestedsnærværende Noize også med til at lave scratch-lege, der intensiverer stemningen. 

Tyngde, seriøsitet og smittende gadeattitude

Men det er samspillet mellem rappere og sangere, der dominerer og imponerer. Annelise og Lisa Tjalve samles om et feministisk manifest, og gode gamle Per Vers er fræk som en slagterhund på “Op til en 11’er”, hvor han udpensler, hvor mange måde man kan sige “Før den tykke dame synger” fx: "Mit flow er ikke forbi før den klassiske ko kælver". Bedst er dog samspillet hos Mund De Carlo og Nina Clausen. De fremfører Mozarts arie "Nattens Dronning" fra Tryllefløjten, og Mund De Carlos lynhurtige rap med kaskader af rim byder Nina Clausens skønsang op til dans. De skiftes om at høste bifald, hver gang de er færdige med et parti og sværmer om hinanden. 

Som afrunding kommer Kasper Spez på scenen med Adam Riis, og de laver en flot, melankolsk version af Carl Nielsens “Sænk nu kun dit hoved, du blomst”. Det er en fornøjelse at lytte til rappernes ord få tyngde og blive taget seriøst, og samtidig smitter noget af gadeattituden, så operasangeren Adam Riis laver en “skub, skub til taget”-bevægelse på vej ad scenen.     

Særarrangement i særklasse

Denne eftermiddagskoncert kunne noget mangen en Fredagsrock har savnet, nemlig bygge bro mellem kunstarterne. Som ekstranummer, får vi en freestyle med de to mestre Pede B og Per Vers for fuld udblæsning. Fuldstændig som en solo på et klassisk instrument kan freestyle noget magisk med sin spontanitet. De får blandt andet rystet ud af ærmet at at der er “abonniner, der hviner, når de unge rimer” og de føler sig “rimelig pimp” ved at rappe “lidt øst for Nimb”. 

Uanset hvordan idéen er kogt op, synes jeg, det holder, at tilføje hiphoppen, der i sig selv netop har fejret 45-års-fødselsdag noget af den historie, den klassiske musik har i sig. Det har vi formået i Danmark, siden MC Einar sample Vivaldi på “Sorgenfri Rap”. Som særarrangement synes jeg “Operap – Før den tykke dame synger” var i særklasse. 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA