Ariana Grande: Sweetener

Ariana Grande
Sweetener

Lyden af nutidens diva

GAFFA

Album / Republic Records
Udgivelse D. 17.08.2018
Anmeldt af
Sara Elisabeth Nedergaard

Den 22. maj sidste år endte en Ariana Grande-koncert i det, vi nu kender som Manchester Arena-bombeattentatet. Grande formåede at tackle situationen med bravur, både i medierne og via en støttekoncert i Manchester under en måned efter bombningen. Nu, 15 måneder senere, er Ariana Grande tilbage med det opløftende popalbum Sweetener, hvis titel godt kunne være en reference til at søge optimismen i svære tider, med følgende ord i titelsangen: ”When life deals us cards/Make everything taste like it is salt/Then you come through like the sweetener you are/To bring the bitter taste to a halt”.

”blazed” featuring Pharrell Williams har selvfølgelig Williams’ fede producerfingre overalt på sig. Og det fungerer virkelig godt med en blød r&b-vokal fra Ariana Grande. En rigtig ørehænger. ”the light is coming” featuring Nicki Minaj byder på klassisk Minaj-rap, mens Grandes omkvæd igen har Pharrell Williams written all over it og en vokal, der lyder som Gwen Stefani, der synger på en Missy Elliott-sang. Igen er resultatet overraskende godt!

Med et album på 15 skæringer kan man næsten ikke undgå de nærmest obligatoriske, halvhjertede popnumre. Her kan nævnes både ”succesful”, ”everytime”, Imogen Heap-coveret ”goodnight n go” (der ellers er genial i sin oprindelige form) og ”borderline” med doven Pharrell-koklokke og ditto doven rap fra Missy Elliott.

Generelt har Ariana Grande spillet sine kort rigtigt. På Dangerous Woman fra 2016, spillede hun med de vokale muskler og viste alle, at hun KAN være den næste store diva – hvis hun har lyst. På Sweetener viser Grande nu, at hun formår at mikse sin store vokal med nutidige produktioner (som på singlerne ”God is a woman”, ”get well soon” og ”pete anderson” hvis titel slet og ret og på fimset vis refererer til Grandes forlovede), og at hun har en virkelig god forståelse for at låne fra halvfemsernes r&b-scene (som på ”R.E.M” og den dance-orienterede ”no tears left to cry”), men sætter resultatet ind i en nutidig kontekst. Måske er det sådan her, den nutidige diva bare lyder?


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA