De Efterladte
Atlas, Aarhus

Hjertevarm hverdagspoesi på J-dag

GAFFA

Album /
Udgivelse D. 02.11.2018
Anmeldt af
Ole Rosenstand Svidt

”Velkommen til J-dag på Atlas”, siger De Efterladtes sanger og tekstforfatter Peter H. Olesen, da gruppens tre medlemmer kommer ind på scenen, og latteren breder sig i salen. Der er absolut ikke meget J-dag over bandets minimalistiske og ofte lavmælte sange, hvor Olesen besynger hverdagens små og store glæder og udfordringer med usædvanligt poetiske tekster. Manden er da også forfatter med tre små, fine romaner og en stribe digtsamlinger bag sig.

Der er heller ikke meget J-dag-stemning hos de cirka 50 fremmødte, hvor hovedparten formodentlig ikke har fejret den kommers-kulturelle begivenhed, siden dengang den fandt sted om torsdagen. Med et par sludrevorne undtagelser, der sikkert har været forbi den nærliggende vinbar, lytter folk i andægtig tavshed, og det fortjener sangene også.

De Efterladte kalder sig en forstærket duo, da de to kernemedlemmer, Olesen og guitarist Michael Lund, ofte optræder med den uofficielle tredje musiker Boi Holm, også i aften, hvor Holm siddende betjener det analoge Moog-keyboard og den rytmeboks, som spiller en central rolle på gruppens nyligt udsendte fjerde album, Synger dagen ind. Udtrykket er dermed lidt mere elektronisk end de tidligere guitarorienterede sange, men stadig temmelig minimalistisk, og Olesen spiller modsat tidligere heller ikke guitar i aften, men nøjes med at synge og lejlighedsvis spille maracas. Ikke noget dårligt bytte, da Olesen aldrig har været en virtuos guitarist, men til gengæld synger glimrende med den ikke så store, men karakteristiske og ret dybe stemme, han nu engang er i besiddelse af.

Heldigvis kan man – bortset fra i det ellers stærke spoken word-nummer ”Du fandt ikke dig selv” – tydeligt høre, hvad Olesen synger, og det er også vigtigt, nu hvor gruppens sange er så tekstorienterede. I Olesens gamle band Olesen-Olesen blev teksterne på de sidste plader meget mørke, men nu titter lyset ind. Det gælder eksempelvis på et af det nye albums kernesange, ”Jeg ser udsigten”, som handler om at stå meget tidligt op, mens det endnu er mørkt, og kigge ud ad vinduet og se dagen langsomt vågne: ”Jeg ser solen stige / og indvie dagen / Jeg bilder mig et øjeblik ind / der er en gud med en plan”. En sang, som Olesen præsenterer som ”Monumental minimalisme”, og der er da også noget monumentalt ved den i Olesen-sammenhæng usædvanligt lange sang med en repetitiv keyboardfigur i outroen.

Vi får også en lille håndfuld Olesen-Olesen-sange, alle af den naturbesyngende slags, eksempelvis ”Studier af skyer” og ”Drømmeseng”, der begge handler om at observere naturen og glæde sig over, at der ikke sker ret meget. Et par numre undervejs er mere tempofyldte, eksempelvis den elektropumpende "Aldrig ind i denne dag" og den rockede ”Sangen selv” med et forvrænget guitarriff fra Michael Lund, mens samme Lund finder en smukt klingende lapsteel-guitar frem i endnu en natursang, Olesen-Olesens ”Når alting hører op” – ifølge den drillende Olesen, fordi hans fagforening kræver, at han skal sidde ned efter syv numre. Personligt ville det ikke have gjort mig noget, hvis publikum også sad ned, da musikken med et par undtagelser ikke lægger op til den store bevægelse.

Den smukke ”En sang, der tror på, at vinteren er forbi” afslutter koncerten og understreger den optimistiske grundstemning. Vi får desværre ikke Olesen-Olesen-klassikeren ”Set gennem en voksende rus”, som De Efterladte ellers ofte spiller. Den kan man til gengæld købe på nyligt udgivet vinyl i merchandise-shoppen, hvor også en vinylplade fra Olesens endnu ældre band, engelsksprogede Greene, er at finde. På vej ud ad døren kommer jeg til at tænke på, at Peter H. Olesen siden 1992 har udgivet hele 14 album med sine tre grupper. Respektindgydende, at han bliver ved, for ingen af dem har solgt særligt meget, men kvaliteten har været høj hele vejen igennem. Som han selv synger på en gammel Olesen-Olesen-sang, vi dog ikke får i aften: ”Problemet med poesi / er, at man aldrig har fri”. Der er nemlig poesi alle vegne, hvis man ellers kan se det og besynge det, og dét kan Olesen i den grad. Også på J-dag.

 

Sætliste:

Kursiv

Nattens lys

Mandag er brugt

Jeg bilder dig ind, at vi kan se helt til Sverige

Der hænger en uro

Du fandt ikke dig selv

Jeg ser udsigten

Hvor alting hører op

Studier af skyer

Drømmeseng

Sangen selv

Bravo november

Glem mig

Håbet kommer til byen

Ekstra:

Aldrig ind i denne dag

Bliv hos mig

En sang, der tror på, at vinteren er forbi

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA