Anmeldelse

Danske Laid Back har to deciderede klassikere i sit bagkatalog med henholdsvis Sunshine Reggae til poptøserne og White Horse til hipsterne. Men det ligger efterhånden to årtier tilbage, og siden har Tim Stahl og John Guldberg eksisteret i relativ ubemærkethed med deres elektroniske stemningspop. Duoens ottende album Happy Dreamer er deres første output i fem år, men trods den rigelige tid er der ikke kommet meget andet end harmløs baggrundsmusik og tomme floskler ud af mikserpulten. Der er ikke mange kalorier i sange som Beautiful Day, Universe Lovesong og Never Too Late To Learn To Fly, hvis titler er ganske beskrivende for albummets tilbagelænede, elektroniske hippie-lounge. Det er altsammen fede vibes, kosmisk kærlighed og alle regnbuens farver, men det er også musik, man kan skrue himmelhøjt op for og alligevel ikke bemærke, at den overhovedet er der. Og det er nu engang ikke meget næring at give til sine drømme, happy eller ej.