Porcelain
Perfect Daze

Porcelain: Perfect Daze

GAFFA

CD / Lidocaine
Udgivelse D. 11.02.1998
Anmeldt af
Finn P. Madsen

Med et afsæt i amerikansk lo-fi rock er der ingen fare for, at den.københavnske kvintet Porcelain på deres debut Perfect Daze.får det krystalklare glas til at slå revner, selv om der til.tider bliver dækket op dertil. Med den pludselige eksplosive støj,.som indhyller Hurt Me og The Sun, får gruppen forholdsvis.meget ud af den spæde musikalske linie, de følger. Men det er i.sange som Hatesize med sit gentagende og meget skarpe guitarflow, der.sammen med den blødende og nervøst anlagte Coward, bandet.finder sin styrke. Her spilles der dirrende intenst og helt ind under huden,.til det gør ondt på en fejende smuk måde. Trods det.underspillede viser Porcelain en trang til at eksperimentere ved at skabe.små fordrejede lydlandskaber på Un1/p1, A.U.F. og.titelnummeret. Det er bestemt ikke et dårligt kort at have i.baghånden, når de skal justere trådene til det næste.album..Centreret omkring brødrene Peter Urban og Jesper Urban har Porcelain.skabt et varmt og behageligt skjulested for fortabte sjæle med hang til.at trække sig ind i sig selv.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA