Anmeldelse / CD / Fredag d. 21-09-2001 kl. 00:00

Niels Lan Doky
Niels Lan Doky

Universal | Udkom 6. august 1998

Anmeldt af Morten Buschmann

GAFFA		2 stjerner
Læserne		Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Anmeldelse

Idéen er på nodearket god nok; Tag nutidige hits og omarbejd dem.til instrumental jazz. Med George Gerschwin, Ivring Berlin og Rodgers and Harts.klassikere er det i generationer jo gået fint. Men med popsange som.Kiss, Sledgehammer, Don't Stop Till You Get Enough - som vores danske.jazzstjerne har taget under behandling på sin seneste cd af samme navn -.går det galt. Det er ganske simpelt ikke farligt nok - ikke ondt som god.jazz skal være. Der er for få udfordinger og overraskelser i.akkorderne..CD'en er lavet uden lillebror Minh, men lyder meget henad de to brødres.forrige cd'er. Bassen er overtaget af svenske Lars Danielsson. Forskellen er.dog, at Lan Doky har valgt et stramt latin-akkompagnement, der ikke.løfter popsagerne videre, op og ud til noget nyt. Værst i Michael.Jacksons Don't Stop.... Det er som om, at Lan Doky ikke rigtigt kan.skelne imellem, hvilke stykker i numrene, der fungerer UDEN vokal, og hvilke.dele, der SKAL have en bærende sunget melodilinie..Så går det meget bedre i Michael McDonalds klassiker What A Fool.Believes med de mange akkorder, der får jazzen frem i musikerne og en.glimrende solo af den 34-årige pianist. Også i Peter Gabriels.Sledgehammer ruller han på elefantstødtænderne, men.akkompagnementet bag er stramt - for tamt, og det hele ender i stilstand..Resultat er en skuffende pæn CD, hvor der ikke tages chancer. Og den.allestedsværende producer og komponist Nils Lan Doky er vel en af de.få jazzmusikere, der har råd til at udfordre sine lyttere.