Anmeldelse / CD / Fredag d. 21-09-2001 kl. 00:00

Pavement
Terror Twillight

Matador / VME | Udkom 23. juni 1999

Anmeldt af Finn P. Madsen

GAFFA		5 stjerner
Læserne		Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Anmeldelse

Amerikanske Pavement har siden den banebrydende debut Slanted And Enchanted hørt til blandt lo-fi rockens absolut bannerførere. Med sit 10 års jubilæum som band har de dog konverteret til de højere magters studieteknologi og indspillet deres femte album Terror Twillight på 24 spors båndoptager. Og det har med stor effekt gjort lydbilledet mere fyldigt uden at sætte bandets kendemærke med de slingrende og kantede guitarer over styr. 'Trip Metal' kalder Pavement deres bizarre rockeskapader, og dét har producer Nigel Godrich med stor held forstået at aflæse, her er hverken for meget eller for lidt fyld på.

Den dæmpede Split On A Stranger åbner løjerlighederne med sanger og sangskriver Steven Malkmus inderlige pibende vokal i front. Som sædvanlig er han bandets centrale punkt, hvor hans spøjse og kryptiske tekster om desperations kringlede gange er som skræddersyede til Pavements ofte endnu mere knudrede musik. På Folk Jam blandes blinkende banjopickings med løsslupne guitarlinier, som synes at løbe i hver sin retning, mens der på Platform Blues med en hylende mundharmonika spilles glohed og svajende lo-fi blues.

Pavement er konstruktivt gået i gang med at udvide deres førhen noget indskrænkede territorie; sjældent har de lydt så alsidige, og det gør Terror Twilligt til en afvekslende plade, der er svær at blive færdig med. Den psykedeliske The Hexx er bandets mest komplekse nummer til dato, her bygges spøgelsesagtige guitarer oven på hinanden med farverige rumklangseffekter, for til sidst at bryde ud i en længere solo, der gør den helt 68'er-påvirket. Pavement har i jubilæumsåret vendt blikket udad uden at give slip på deres rødder, derfor er Terror Twilligt også deres mest helstøbte album til dato.