Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD / Fredag d. 21-09-2001 kl. 00:00

Kelis
Kaleidoscope

Virgin | Udkom 3. marts 2000
Anmeldt af Sohail Hassan
GAFFA
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner
4 stjerner
Læserne
4,00 stjerner i snit (efter 1 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Anmeldelse

Det mest spændende nye navn fra staterne er uden tvivl Kelis (udtales Ka-leese). Hvis Sisqo er R&B's Dennis Rodman, så er Kelis R&B's Alanis Morissette. Måske har du allerede hørt MTV-hittet Cought Out There, med råbet I Hate You So Much Right Now… Aaaarrhhh! Det er ikke rock, men en blanding af hip hop, funk og R&B. 20-årige Kelis blev smidt ud hjemmefra som 16-årig og har været ret langt ude, inden hun tog sig sammen og afsluttede sin uddannelse på LaGuardia School of Music & Performing Arts (skolen kendt fra Fame-tv-serien). Hun blev introduceret for Pharrel 'Drugs' Williams fra producerteamet Neptunes, der har produceret Old Dirty Bastard og Mary J. Blige. Overbevist om hendes sangtalent satte han hende til at synge på ODB's hit Got Your Money og står nu bag hendes debut Kaleidoscope. En meget passende titel til dette meget underlige album. Kelis ligner det vildeste Woodstock-blomsterbarn med hendes farverige bodypaint og afblegede, lyserøde kæmpe afrohår. Hendes egen forklaring på debutens eksperimenterende sammensætning er, at intet stort kommer af at spille sine kort sikkert. Hun hader at blive sat i bås. En vovet holdning, som honoreres med en cd, hvor nogle numre er i top og resten er ret underligt. Nyskabende er det dog. Er du træt af samlebånds-R&B, vil du glæde dig over denne udgivelse..

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.