Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD / Fredag d. 21-09-2001 kl. 00:00

Richard Ashcroft
Alone With Everybody

Virgin | Udkom 3. juli 2000
Anmeldt af Jan Opstrup Poulsen
GAFFA
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner
4 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Anmeldelse

Det ligger småt med overraskelserne på Richard Ashcrofts solodebut. Alone With Everybody kunne snildt have været den naturlige opfølger til The Verves helt store kunstneriske og kommercielle succes Urban Hymns. Men da Richard Ashcroft ubetinget var The Verves bærende fundament, har han tydeligvis ikke haft brug for det store sporskifte efter karrierens største optur..Alone With Everybody har derfor sin Bittersweet Symphony og The Drugs Don't Work, der fastholder Richard Ashcroft i sangskriverrollen som den bittersøde drømmer. Singleudspillet A Song For The Lovers har allerede slået tonen an. Dette behagelige, søvndrukne nummer gemmer på de fleste af Richard Ashcrofts bedste sange og kvaliteter. Han er i sandhed den blå ballades sande mester. Alone With Everybody er på mange måder lyden af den forsmåede elsker, sangen til den uopnåelige udkårne og ikke mindst en lidt for sentimental weltschmerz, der borer i eksistensens modsigende drillerier..Når Richard Ashcroft ikke helt forsvinder i sin selvudslettende eskapisme, når han sine steder popsangens højeste tinder, som i den fremragende Brave New World med hans karakteristiske underliggende strygerarrangementer, der viser en fejende flot fornemmelse for den rene og bittersøde popmelodi..Men Alone With Everybody mangler generelt det fremadrettede drive, som man finder i den stærke komposition New York, hvor Richard Ashcroft for alvor ser verden i øjnene, og i den funky Money To Burn. Albummet har for mange slappe sange, der ikke rigtig flytter ved sig selv eller noget, hvilket blot er en understregning af den ofte svære overgang fra bandmedlem til solist. Nok har Richard Ashcroft været den toneangivende i The Verve, men at han ikke var den eneste, er Alone With Everybody’s manglende dybde en udmærket illustration af..Dog behøver Richard Ashcroft på ingen måde at se sig om efter en ny beskæftigelse. Alone With Everybody har sine lysende stunder, hvor Richard Ashcroft på smukkeste vis lokker lytteren med ind i hans ellers tillukkede skab..

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.