Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD / Fredag d. 21-09-2001 kl. 00:00

Sauce
Musikfortællinger

Dansklærerforeningen | Udkom 30. november 2000
Anmeldt af Morten Buschmann
GAFFA
6 stjerner6 stjerner6 stjerner6 stjerner6 stjerner6 stjerner
6 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Anmeldelse

Ind imellem udgives der cd’er, der fuldstændig vælter én med deres originalitet og sprudlende idé-rigdom. I spidsen for Sauce finder man trommeslager (f.eks. Tango-orkestret), tegner (Jungledyret Hugo) og nu også mester-fortæller Carl Quist Møller..For dette er - som titlen siger det - først og fremmest fantastisk morsomme historier - nok ment til skoleelever, men bestemt også for voksne. Jeg skreg af grin! Over f.eks Bi Bob The Bee/Intermezzo Bebop, Cut The Cable om (selvfølgelig) kabel-tv og Præstens Tømmermænd. Finurligt, tankevækkende og som sagt brølende sjovt. Vidste du f.eks, at "Brødrene Hundelort var spyfluer klædt i sort / de var ik’ fine nok / og ku’ kun li’ dårlig rock?" Og at bebop er "opfundet af Charlie Bi, Bizzy Billispie, Miles Bivis, Billie Billiday og Ib Coltrane?" Alt sammen ifølge Carl Quist Møllers krøllede knold. Musikken står orkestret Bagdad Dagblads Niels Wissum og Kaare Munkholm for, og er en art jazz-pop sunget af Olga Bastian. Jeg har én gang før doneret hele seks stjerner, og det var for Thomas Windings musikfortællinger på selskabet ManRec. Kunne du lide dén, så er det ud at investere i Sauces super-skive. Og dyrk så den mest originale slutning på en cd, jeg har hørt i mange, mange år..

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.