Steve Wynn
Here Come The Miracles
Blue Rose Records / MNW |
Udkom 28. februar 2001
| GAFFA | 5 stjerner | |
| Læserne |
|
Endnu ikke anmeldt af læserne |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Anmeldelse
Den amerikanske rocksanger, sangskriver og guitarist Steve Wynn har været vidt omkring. Fra The Dream Syndicate i Paisley Underground-dagene til en lang solo-karriere med afstikkere til fritidsorkestret Gutterball. Solo-karrieren startede med et brag i 1990 med udsendelsen af det uimodståelige album Kerosene Man, og siden er det blevet til flere gode, melodiske guitar-rock-cder..Steve Wynn var sidst på banen i 1999 med den plettede My Midnight. Imidlertid er der ikke mange fingre at sætte på Here Come The Miracles, Wynns nye dobbelt-cd. Steve Wynn har med få undtagelser skrevet alle albummets meget forskellige tredive numre selv, og dét står han sig godt ved. Lyden er rå og skramlet, men klar, instrumenteringen helt nedbarberet, og det virker..Steve Wynns tekster er værd at dykke ned i, som på den fine Sustain. Der er punk i Crawling Misanthropic Blues og syrede guitartoner som på den smukke Good And Bad. Steve Wynn har lavet sit bedste og mest spraglede album siden Kerosene Man..









Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.