Anmeldelse
At sætte prædikat på Niels Lan Dokys nye album er svært. At dømme efter titlen henter det på moderne vis inspiration i klassisk japansk haiku-digtning. Men genremæssigt bevæger det sig fra amerikanske stumfilmtoner til noget, der minder om variationer over Enigmas meditative temaer; fra bløde franske poptoner til toner, som minder om amerikansk folk-rock. Det er som om, den danske kosmopolit og jazzpianist- med appetit på det hele og uden smålig skelen til stringens og linje - vil have os til at elske alle råvarerne. Men hvorfor vi skal have en sammenkogt ret?! Det er svært at høre, endsige forstå. Albummet som helhed fremstår som et forsøg på at tækkes alle smagsløg. Og dét er kedeligt. Uanset om man, med Doky, elsker al musik. Retfærdigvis må jeg ikke desto mindre sige, at Gino Vanelli som producer har gjort et godt stykke arbejde. Og at flere af numrene - isoleret set - er ufatteligt smukke. Især Tout Depend De Vous med sangerinden Chris Mayne. Men helheden?.
Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.