Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD / Fredag d. 21-09-2001 kl. 00:00

Amstrong
Hot Water Music

Clearspot / VME | Udkom 28. maj 2001
Anmeldt af Morten Schwarz Lausten
GAFFA
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner
4 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Anmeldelse

Det nysgerrige danske band har forladt det mere rendyrkede, elektroniske ambient- univers, der kendetegnede deres første album Sprinkler, der udkom i 1999 på tyske Clearspot, som også udgiver de finurlige, finske popkunstnere 22 Pistepirkko og de australske punk-veteraner Go-Betweens. Amstrong har nemlig her på deres andet, mere melodiøse og analogt-klingende album inviteret den fabelagtigt, let støjende guitarist Tanja Jessen med i studiet. På flere af albummets glimrende, spinkle melodier lægger hun et skurrende, forvrænget røgslør hen over Marie-Louise Muncks følte, melankolske, blues-sang, som skaber en perfekt balance til Jens Danielsens programmerede, diskrete lydlandskaber. Forskellige gæstemusik-instrumenter som harmonika, trompeter, Fender rhodes og intet mindre end 20 strygere fra Prags Filharmoniske orkester (!) dukker op undervejs, bevidsthedsudvider rummet og gør genrebetegnelserne som trip hop eller computer-blues næsten meningsløse..

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.