Safri Duo
Episode II
Universal |
Udkom 23. juli 2001
| GAFFA | 3 stjerner | |
| Læserne |
|
Endnu ikke anmeldt af læserne |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Anmeldelse
Det er en usædvanlig god ide ingen tvivl om det. Perkussion-virtuoserne Uffe Savery og Morten Friis ramte plet, da de overførte deres hårdtslående talenter fra kjole og hvidt-klædte koncertsale til sveddryppende dansegulve. 700.000 solgte eksemplarer af singlen Played-A-Live taler et tydeligt sprog i takt med millioner af danseglade fødder. Men tager man den store skrællekniv frem og fjerner lagene af hype, hitlisteplaceringer og velment glæde over en dansk succeshistorie, så er det tydeligt at denne gode ide rent kunstnerisk set langt fra er fuldt modnet. Kun ganske få steder på albummet Episode II formår Safri Duo for alvor at smelte deres spændstige perkussion-figurer sammen med de programmerede elektroniske tracks. De fleste numre fremstår derfor som standart dance-produktioner pyntet med et lag af velspillet perkussion. Det egentlige problem med Episode II er imidlertid kontrasten mellem Safri Duos blændende perkussionspil, og deres knap så virtuose evner som dance-producere. I forskellige interviews har Safri Duo selv været inde på, at de endnu har meget at lære om den elektroniske dance-musiks lyd og virkemidler en sympatisk selverkendelse som man kun kan have respekt for. Det ændrer dog ikke på, at den gode ide bag Safri Duos indtog på klub-scenen skæmmes af en sur bismag af middelmådig dance. Episode II er ikke i tilstrækkelig grad gennemstrømmet af den urkraft som tydeligvis er til stede i Safri Duos eksplosive perkussion-univers. Lad os derfor håbe at den sympatiske duo snart vil lade deres gode ide vokse til fuld størrelse vi venter spændt på Episode III...








Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.