Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD / Fredag d. 21-09-2001 kl. 00:00

Him
Deep Shadows And Brilliant Highlights

BMG | Udkom 29. august 2001
Anmeldt af Keld Rud
GAFFA
2 stjerner2 stjerner2 stjerner2 stjerner2 stjerner2 stjerner
2 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Anmeldelse

HIM bryster sig af at være Finlands bedst sælgende rocknavn. Om det passer ved jeg ikke, men jeg ved, at prøjserne guffer HIM's lovemetal i sig, som var det Bratwurst. HIM er redet ind i slipstrømmen på Type O Negative. Bare lyt til de keyboardfigurer, der åbner Heartache Every Moment. Der er meget tydelige paralleller, selvom HIM er meget mere sukkersødt og pussenusset. Hvor Type O med al tydelighed har Black Sabbath til at køre på heavy rotation, lyser det ud af HIM, at de er opflasket med Bon Jovi, Journey og Whitesnake. For at skære ind til benet, er HIM puddelhunderock i moderne gotisk forklædning. Der er ikke meget substans at komme efter hverken musikalsk eller tekstmæssigt. Det, der i sidste ende redder HIM fra at være total muskalsk tortur, er deres gode tæft for hitmelodier. Det kan de. Så hvis det er et nydeligt musikalsk tapet, du er ude efter, er HIM måske noget for dig. I modsat fald bør du nok lade puddel være puddel.

Tip en ven
1 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
jo, der er substans i form af glimrende sangskrivning. Smukke vokalmelodier og guitarspil af høj klasse. Overgår pretty much al rock udgivet i DK de sidste ti år.

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.