Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Michael Jackson
Invincible

Sony Music | Udkom 16. november 2001
Anmeldt af Sohail Hassan
GAFFA
6 stjerner6 stjerner6 stjerner6 stjerner6 stjerner6 stjerner
6 stjerner
Læserne
4,23 stjerner i snit (efter 13 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

. Michael har selv ønsket at vende tilbage til sine R&B rødder rent musikalsk, hvilket helt sikkert er lykkedes. Så selv om han måske ikke er The King Of Pop mere, så er han et velsignet R&B talent af den sjældne slags og ingen kan sammenlignes med ham.

Michael Jackson har endnu engang begået et fantastisk gennemført album. Det er simpelthen utroligt, som han kan blive ved. På trods af endnu en totalt mislykket video og at hans mange ansigtsoperationer efterhåndet har gjort ham til et misfoster, kan man ikke tage fejl af Michaels fantastiske vokal og mangeårige erfaring. Manden er perfektionist ud i det ekstreme. Det siges at han havde 60 numre klar til den nye og de mange udskydelser af lanceringen tyder på at han har ventet til det hele var perfekt. Hele 16 nye numre er det blevet til og stilen minder meget om Jackson, som vi kender ham på de sidste par albums især Dangerous. Endnu engang arbejder han sammen med de førende producere indenfor R&B-genren. Albummet ligger ud med en hamrende funky Rodney Jerkins-produktion Unbreakable komplet med et stakkato piano-riffs og Michaels vrede anstrengte sangstil. Rodney og brormand Fred Jerkins samt Teddy Riley (selvfølgelig) har leveret en del af de mere uptempo og hidsige tracks. Babyface, R. Kelly (igen) og Michael selv, har leveret de bløde tracks. Et meget bemærkelses-værdigt nummer er det lækre bløde Break Of Dawn, som fører tankerne helt tilbage til MJs Off The Wall-dage. På nummeret Privacy kommer der igen et vink med en vognstang om at lade hans privat-liv være i fred. Der er også en slags opfølger i Michaels gysertradition i Threatened, hvor ophavsmanden til The Twilight Zone, Rod Serling, er blevet samplet og klippet, så han både leverer intro, outro og et coolt sammelklippet rap. Michael har selv ønsket at vende tilbage til sine R&B-rødder rent musikalsk, hvilket helt sikkert er lykkes. Så selv om han måske ikke er The King Of Pop mere, så er han et velsignet R&B-talent af den sjældne slags og ingen kan sammenlignes med ham. Det fedeste ved Jacko er, at man bare ikke kan lade være med at rocke til hans musik. Det rykker i hele kroppen.

Tip en ven
8 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Tre ting:
#1 Han ER og vil ALTID være The King of Pop!
#2 "Misfoster"?!?! Han er sgu smukkere end de fleste
#3 For helvede - Drop nu det der "Jacko"!
Det er fandme så barnligt med de der øgenavne
MJsGirl....Jeg er selv MJ fan, men hold nu kæft :p

[Dele af dette indlæg er slettet af forumadministratoren, fordi det stred mod vores forumpolitk.]
6 Stjerner, var i fulde da i hørte plade?
#1 Han er død
#2 Han var Grim
#3 Et øgenavn er vel maget naturligt, til en freak!
Off The Wall - Thriller & Bad er nu nogle totalt fede plader, men slap nu lige af, han var jo kun en freak.
Godt med så mange modne brugere, der kan komme med konstruktive kommentarer til en cd.
Dette album er en af de mest undervurderet albums nogensinde.
Det kræver nok tilvænning hvis man er vant til kun at høre the voice... men never the less er det en genial plade som har så mange eksperimenterende og nyskabende elementer.

At så mange ikke kan se ud over det ydre, kan kun være deres tab!
Jeg var kæmpe fan af MJ da denne plade kom ud, men hold da op, det var da den argeste gang **** med kun ganske få undtagelser for at gøre det totalt deprimerende. De tre første numre er egentlig OK, med den anke at de lyder som left-overs fra HIStory, der jo selv indeholdt lidt left-overs fra Dangerous - men ok, hvis man fjerne de gennemtærskede rap-sekvenser osv. er det ikke katrastrofalt. Det er tilgengælt de næste numre, hvor der svælges i bræk-inducerende R'n'B af den aller værste skuffe - hvorvidt Break Of Dawn, Heaven Can Wait, Butterflies eller You Are My Life skal kåres som det værste nummer kan de konkurrere længe om.

Førstesingle You Rock My World var i det mindste anderledes, omend det ikke var et nummer jeg nogen sinde kommer til at elske, hvorimod Privacy og Threatened bare er en totalt ringe gang opkog på tidligere temaer om forfølgelse osv.

Når alt det så er sagt skal det så siges, at Speechless - ironisk nok det eneste nummer der alene er skrevet af MJ selv - er FANTASTISK, og efter min mening noget af det smukkeste han nogensinde har lavet. Cry er også utroligt velskrevet og effektivt - nok bringer det ikke noget nyt til bordet, men det funker. 2000 Watts svinger som et af de eneste up-tempo numre godt, og så er Santana samarbejdet Whatever Happens også et frisk pust, fordi der faktisk er et oprigtigt musikalsk indspark. The Lost Children havde vel også været et meget godt nummer, hvis ikke det var så overproduceret, og så hele emnet måske er lidt for ømtåleligt for lige netop MJ. Men hvordan Gaffa nogen sinde kunne give dette album mere end 2 stjerner (en for Speechless, og en for resten af pladen) er mig en total gåde.

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.

Annonce

GAFFA Shop

Jackson Michael: History On Film, Vol. 2 - Greatest Hits
Kr. 119,00
Køb på GAFFA Shop
Jackson Michael: Number Ones
Kr. 119,00
Køb på GAFFA Shop
Jackson Michael: The One
Kr. 99,00
Køb på GAFFA Shop
Jackson Michael: Video Greatest Hits - History 1
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
Jackson, Michael: Bad Pige
Kr. 199,00
Køb på GAFFA Shop

GAFFA Live

Michael Jackson
Lørdag d. 07-09-2013 kl. 20:00
Bag Hallerne
Køb billet via GAFFA Live