Nusrat Fateh Ali Khan
Body & Soul
Real World / Virgin |
Udkom 15. oktober 2001
| GAFFA | 6 stjerner | |
| Læserne |
|
Endnu ikke anmeldt af læserne |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Anmeldelse
Anden udgivelse i serie med manden, der er blevet kaldt ”kongernes konge”, og som regerede til sin alt for tidlige død i august 1997. En serie, som Peter Gabriels pladeselskab Real World udsender i samarbejde med det pakistanske label Oriental Star.
Vidunderlig kvalitet, der følges op af den store sangers kornfede tilstedeværelse med en stemme, hvor intet var umuligt. Den store innovator i aktion, simpelthen.
Her er traditionel qawwali, altså den specielle pakistanske sufitradition, med digte af guddommeligt inspirerede klassiske poeter som Amir Khusrau tilsat musik, hvor virtuose stemmer lægger op til solisten, der her – selvfølgelig - er på toppen af sin ydeevne. Det kan altså ikke blive meget bedre.
Her er også simple kærlighedssange, uden at det dog er jordisk kærlighed, der synges om. Tværtimod er det ren hyldest til Allah med en appel, der klart transcenderer alle kulturer. Netop det, som var Nusrat Fateh Ali Khans gave til os alle.
En lækker udgivelse, der ikke kan anbefales nok. Et must for kendere. Og et brag af en introduktion til den, der her hører qawwali for første gang.









Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.