Nusrat Fateh Ali Khan
The Rough Guide To N. F. A. K
World Music Network / Amigo |
Udkom 15. april 2002
| GAFFA | 5 stjerner | |
| Læserne |
|
Endnu ikke anmeldt af læserne |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Anmeldelse
Spændende forsøg på en greatest hits-kompilation med en på alle måder gigantiske kunstner fra Pakistan, der døde i 1997 - bare 49 år gammel. En kompilation af mange og ikke den bedste, selv om man næsten ikke kan klage på kvaliteten.
Nusrat havde en mangesidig produktion og var ikke altid lige heldig med sine eksperimenter, hvilket på denne plade fremgår tydeligt på det sidste nummer, som er en af de dårligere versioner af hittet Must Must, et nummer, der eksempelvis var meget bedre remixet af Massive Attack. Ellers er det ren qawwali for resten af pengene, blandt andet nogle skæringer fra det berømte femdobbelte livealbum fra Paris i 1989, og her dokumenteres til fulde, hvor enorm en kapacitet Nusrat var i samspillet med sin gruppe. Samt i hvor høj grad han evnede at afsøge nye områder i sine fortolkninger af de gamle sufisange med stemmen, der ikke syntes at have begrænsninger. Det er simpelthen nogle af de rigtig fine øjeblikke med en sanger, der blev en levende legende.
Hvorfor er tydeligt på denne plade, ligesom de omfattende covernoter er en glimrende introduktion til mesteren og stilen.









Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.