Heathen er uden tvivl det mest oplagte rockalbum hørt fra Bowies hånd i et par årtier.

Heathen er intet mindre end nummer 24 i rækken af album i eget navn fra en af vor tids største musikalske skabere. Efter at have genopfundet sig selv i de særeste og ikke mindst overraskende forklædninger karrieren igennem fandt David Bowie tilbage til sig selv på sit forrige album hours.... Hvor hours… var et selvreflekterende album, der genoptog den enkle sangbare tone fra Honky Dory, så brager han gennem lydmuren med Heathen. Her har Bowie kastet sig over den store og konstruerede rocksang, hvor iscenesættelsen spiller en vægtig rolle. Heathen er uden tvivl det mest oplagte rockalbum hørt fra Bowies hånd i et par årtier. Med sin gamle partner og guitarist Tony Visconti er han igen gået på opdagelse i sin egen musikalske fortid og er denne gang faldet for den noget større og kuldslåede stemning fra Berlin-årene og den hårdt kantede lyd på Scary Monsters, hvor netop Tony Visconti var den uundværlige musikalske modspiller.
Men Heathen gemmer sig ikke i forhistoriske eksperimenter. David Bowie har indset, at han ikke længere er i stand til at genskabe rockmusikken. Det lader han andre om. Til gengæld har han indset, at han med sin erfaring og ganske afklarede modne syn kan trække i nogle musikhistoriske tråde og skabe uhyre vedkommende kompositioner, der ikke længere står i skyggen af hans altid påtrængende bagkatalog.
Heathen er skabt i et fortættet samarbejde med Tony Visconti med lidt tilkaldt assistance. Pete Townsend slår en stensikker guitar an på Slow Burn, og Foo Fighters' David Grohl holder sig ikke tilbage på den helt forrygende Neil Young-fortolkning I´ve Been Waiting For You.
Til trods for et par fejlskud er Heathen et blændende moderne rockalbum, og på den måde formår David Bowie atter at overraske.