Bugpowder
Bugpowder
Bugpowder / Eget selskab |
Udkom 17. juni 2002
| GAFFA | 4 stjerner | |
| Læserne |
|
Endnu ikke anmeldt af læserne |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Anmeldelse
Hurra for diversiteten, siger jeg bare. Bugpowder er D-A-D- og Dear-trommeslager Laust Sonne, Swan Lee-guitarist Jonas Struck, New Jungle Orchestra m.m.-kornettist Kasper Tranberg og basunspiller Mads Hyhne. Sammen har de brygget en særegen musikalsk mikstur sammen: Her er surf rock, free jazz, easy listening, ambient, moderne kompositionsmusik, psykedelisk rock og meget meget mere - alt sammen i én stor herlig pærevælling.
Numrene går fra det stemningsfulde - Indian Mode, Fancy Some Bugpowder - over det groovy (Bugpowder, Myggeneo Fra Ny Guinea) til det næsten irriterende anarkistiske, f.eks. Dedlet - Ded og Stick To Your Gun. Det er et sammensat, varieret og aldrig kedeligt album, og det vibrerer af en spilleglæde og et overskud, der er direkte smittende.
At Bugpowder ikke har kunnet finde et pladeselskab til at udgive Bugpowder, forstår man godt. De sætter sig mellem samtlige musikalske stole og har stort set intet 'kommercielt potentiale'. Så meget desto mere herligt er det, at de selv skød penge i sagen; med Bugpowder er den danske musikverden blevet større og særere.









Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.