Anmeldelse

Det er svært ikke at synes om Düreforsög. De er anarkistiske og eventyrlystne på en enormt udansk måde, og deres eksperimenter med lyd og tekstur resulterer ofte i unik og fascinerende musik.
Desværre er det modsatte næsten lige så svært: For alvor at synes om Düreforsög. Deres fokus på lyd og deres ringeagt for traditionelle sangstrukturer får dem ofte til at kamme over i selvhøjtidelig lyrikoplæsning, musikalsk performance og moderne kompositionsmusik. Og her forstår de bare ikke at begrænse sig: Gang på gang luller de lytteren i søvn med avantgardistiske udflugter, der aldrig rigtig kaster noget af sig.
Indrømmet: På Engine Machine demonstrerer Düreforsög mere vilje end nogensinde før til at lave 'rigtige' rocksange. Traffix, A Racetrack, Nothing At All og Get On Land viser med al ønskelig tydelighed, hvor berusende, fascinerende og overrumplende deres lydeksperimenter kan være, når de anvendes inden for en eller anden form for genkendelig sangstruktur.
Et helt album med dens slags numre, og min lykke ville være gjort.