Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD / Mandag d. 16-09-2002 kl. 18:39

Marah
Float Away With The Friday Night Gods

Artemis | Udkom 16. september 2002
Anmeldt af Erik Barkman Petersen
GAFFA
3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner
3 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Anmeldelse

Float Away With The Friday Night Gods repræsenterer en voldsom konvending for det amerikanske rockhåb Marah. Forgængeren, Kids In Philly, var indspillet i bandets øvelokale og betød et kritikergennembrud som autentiske rootsrockere af fornemste art. Det var bare ikke en rolle, Marah sådan lige kunne finde sig til rette i. Så de flyttede til Irland, hyrede Oasis-producer Owen Morris og satte sig for at lave et album, der ”ville lyde fedt på en jukebox.”
Al respekt for dén beslutning - det er trods alt deres band. Der er bare den hage ved det, at Marah var langt bedre som underspillende, lavmælte historiefortællere, end de er som kontant, hit-orienteret rockband. For mange af sangene på Float Away virker uinspirerede, og resten er ofte lige ved at drukne i den hysterisk rockede produktion - 4 All We Know We’re Dreaming ville f.eks. være langt bedre uden machoguitarer og dunkende trommer - hvis de da ikke malker deres omkvæd papirstynde, som i titelnummeret. Ikke decideret dårlig, men bestemt heller ikke decideret god.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.