Anmeldelse
Hmmmmh. Jeg er ikke sikker på, at jeg bliver ved med at more mig over Red Warszawa. Man kan diskutere, om Omvendt Blå Kors ikke er de fire drukkenboltes bedste album rent musikalsk og produktionsmæssigt. Det er det sikkert. Nu har det bare aldrig været musikken, der har trukket det tunge læs i Red Warszawa. Nej, for musikken har taget udgangspunkt i heavy metal, når det er mest pinligt og enerverende. Og på den måde har det passet fortrinligt til teksterne. Og teksterne har egentlig været trækplasteret. Men … det bliver sgu bare ikke ved med at være morsomt. Og sådan er det. Der er ikke rigtigt noget nyt at komme efter på Omvendt Blå Kors. Der er en stak børnesange, der er blevet omskrevet, så de nu står som sjofle fuldemandsviser. Og ellers kender I hele trædemøllen. Der er sange om heavy metal, vandalisme, afvigende seksualitet og så videre og så videre. I ganske korte øjeblikke morer man sig, men der er virkeligt langt imellem.








21-01-10 14:43 | Besvar
Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.