Anmeldelse

Debuten fra det nye amerikanske håb er på én gang tidstypisk og noget helt for sig selv. Der er reminiscenser af den nye amerikanske bølge. Især er det let at drage paralleller til bands som Linkin Park og A Perfect Circle. Men det skyldes mest af alt fælles inspirationskilder. 30 Seconds To Mars har nemlig et hav af engelske forbilleder. Depeche Mode er blot et af de helt store. Hertil kan man lægge Pink Floyd og The Cure. I 30 Seconds To Mars’ musik kæmper store lydflader af samplere og keyboards med tunge guitarer. Men guitarerne bliver aldrig så tunge, at de ikke holder sig til kammertonen. Det er atmosfærisk, tung og melodisk rock med et meget futuristisk præg. På en eller anden måde har firkløveret gjort denne lyd til deres helt egen. Åbner og første single Capricorn viser 30 Seconds To Mars, når de er bedst. Introen åbenbarer en massiv mur af hi-tech-lyd, før bandet brager ind i omkvædet, hvor forsanger Jared Letos vokallinjer smyger sig ind i øregangen. Endnu bedre: der er så godt som ingen svage numre på dette debutalbum. Det er en sjælden, men kærkommen oplevelse.